MISBRUGSPROBLEMER PÅ ARBEJDSPLADSEN
Få gode råd til at håndtere misbrug på arbejdspladsen
Det kan være svært at spotte et misbrug på arbejdspladsen og der kan gå lang tid, inden problemet bliver synligt for ledelsen og kollegaerne.
Når et misbrug bliver opdaget, er det ofte på grund af et markant øget sygefravær, et dalende engagement og en svigtende arbejdsindsats.
Få gode råd til at håndtere stof- og alkoholmisbrug på arbejdspladsen og læs om, hvordan Behandlingscenter Tjele og vores erhvervstilbud Dare to Care kan hjælpe og rådgive herunder.
Misbrugsproblemer på arbejdspladsen?
Ring 70 20 40 80
Vores telefoner er døgnåbne og du kan altid ringe og få rådgivning
En skjult problemstilling
Det kan være svært at konfrontere en medarbejder, som man tror, har et misbrug. Også selvom man næsten er 100 % sikker på, at der er et problem. Det er nemlig en ubehagelig situation for både arbejdsgiver og ansat.
Selv når misbrugsproblemerne bliver tydelige for omgivelserne, er det svært at vide, hvordan man som virksomhed eller kollega skal reagere og konfrontere en ansat eller en kollega med misbrugsproblemer.
Hos Tjele Behandlingscenter er vi specialiserede i at hjælpe offentlige og private arbejdspladser med at tackle denne problemstilling på en effektiv og støttende måde.
Rådgivning til virksomheder
Hos Tjele rådgiver vi hvert år danske virksomheder, som ønsker at udforme en god misbrugspolitik, der hjælper virksomheden med at blive bedre til at tackle misbrugsproblemer på arbejdspladsen.
Det gør vi ved at:
Forme netværksgrupper, som medarbejderne trygt og anonymt kan gå til
Finde gode behandlingstilbud og oplyse medarbejderne om dem
Her på hjemmesiden kan du læse mere om vores rådgivningstjenester, og hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.
Informationsdag
Tjele Behandlingscenter tilbyder informationsdage til virksomheder, hvor vi præsenterer vigtig viden og indsigt om misbrugsproblemer og relaterede emner.
Vores informationsdage er skræddersyede til virksomhedens behov og kan omfatte emner som forebyggelse af misbrug, tidlige advarselssignaler, håndtering af medarbejdere med misbrug og meget mere.
Hvis du ønsker at arrangere en informationsdag for din virksomhed, eller få mere information om vores tilbud, er du velkommen til at kontakte os på 70 20 40 80.
Intervention – den svære samtale
En intervention er en målrettet samtale, der involverer medarbejderen med misbrug, ledelse og andre relevante medarbejdere, fx tillidsrepræsentanter, og eventuelt en af Tjeles interventionseksperter.
En intervention kræver grundig forberedelse. Det er svært at konfrontere en ansat med mistanken om misbrug, og det kan derfor være en god idé at tilkalde professionel hjælp, når man skal have den svære samtale.
Behandlingscenter Tjele har personale, der er specielt uddannet til at tage den svære samtale med den ansatte. Det skaber ikke kun tryghed hos virksomheden, som ønsker hjælp, men også hos den ansatte, der måske for første gang møder et menneske, der ved lige præcis, hvordan det er at være afhængig.
Din virksomhed kan helt uforpligtende få rådgivning omkring den svære samtale, eller få information om, hvordan vi kan hjælpe.
Det var meget konkret og meget brugbart. Jeg er blevet meget bedre rustet og mere motiveret til at gå hjem og arbejde aktivt med min virksomheds misbrugspolitik.
Behandling i hele landet
Tjele har centre landet over og tilbyder:
- Eneværelser til alle
- Personlig rådgiver, der følger dig gennem hele forløbet
- Lægeligt overvåget afrusning og abstinensbehandling
- Gratis afhentning
- Familiebehandling
● Døgnbehandling ● Ambulant behandling
Behandlingstilbud hos Behandlingscenter Tjele
Det er en god idé at have lavet en aftale med Behandlingscenter Tjele, inden den svære samtale om misbrug, så virksomheden er sikker på, at der er en plads, hvis misbrugeren siger ja til et behandlingstilbud.
Tjele Behandlingscenter har mere end 30 års erfaring med misbrugsbehandling og tilbyder omfattende behandlingstilbud til alle typer misbrug, både alkoholmisbrug, afhængighed af kokain, hash eller medicin samt ludomani. Vi tilpasser vores behandlingsprogrammer til den enkeltes behov og tilbyder både ambulant- og døgnbehandling.
Vi hjælper med at afklare, præcis hvilken behandlingsform der matcher jeres medarbejders behov. Al misbrugsbehandling tager udgangspunkt i Minnesotamodellen og andre velafprøvede og anerkendte behandlingsmetoder med høj succesrate.
Stor tilfredshed blandt deltagerne i behandlingen
I en undersøgelse svarer 9 ud af 10 deltagere, at de er “tilfredse” eller “meget tilfredse” med kvaliteten af alkoholbehandlingen hos Behandlingscenter Tjele.
Fra alkoholpolitik til misbrugspolitik
De fleste danske virksomheder har en alkoholpolitik, som beskytter og hjælper ansatte med alkoholmisbrug. Men skal virksomheden løfte et socialt ansvar for sine medarbejdere, bør alkoholpolitikken udvides til en generel misbrugspolitik, som også tager hånd om medarbejdere, der kæmper med andre typer af misbrug, herunder kokainmisbrug, hashmisbrug og andre misbrug, som fx medicinmisbrug og ludomani.
Hos Behandlingscenter Tjele hjælper vi virksomheder med at udvikle og implementere en misbrugspolitik, der passer til deres specifikke behov.
Brug af Sundhedsforsikring
Betaling af misbrugsbehandling på et anerkendt behandlingssted er omfattet i de fleste sundhedsforsikringer. Hvis medarbejderen er dækket af en sundhedsforsikring, der også dækker misbrugsbehandling, dækkes udgifterne til behandlingen af forsikringsselskabet.
Kontakt os gerne for yderligere vejledning og information om brugen af sundhedsforsikring hos Tjele Behandlingscenter.
Om Dare to Care
Dare to Care er Tjeles tilbud til private og offentlige arbejdspladser om rådgivning og sparring omkring misbrugsproblemer og misbrugspolitik på arbejdspladsen.
Dare to Care omfatter en bred vifte af ressourcer, herunder behandlingstilbud, rådgivning, interventionstjenester og udvikling af alkohol- og misbrugspolitik. Vores erfarne team arbejder tæt sammen med virksomheder for at sikre en effektiv og skræddersyet indsats.
Kontakt os for at lære mere om Dare to Care, og hvordan vi kan skræddersy en løsning til netop jeres virksomhed.
Få rådgivning om misbrug på arbejdspladsen
Ring til os og få gode råd til at håndtere misbrug på arbejdspladsen..
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Christina Bredahl Frederiksen
Virksomhedsrådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Er du afhængig?
Tæt på en afhængig?
Behandlingscenter Tjele
70 20 40 80
Fastrupvej 3
8830 Tjele
Behandlingscenter Tjele
Vester Voldgade 96
1552 København
post@tjele.com