Sådan foregår Tjeles alkoholbehandling på Sjælland
Når du indskrives til alkoholbehandlingen, får du tildelt en rådgiver, som følger dig gennem hele din behandling.
Mange af rådgiverne har selv erfaringer med misbrug, så de ved præcis hvad du går igennem – de har prøvet det selv.
Hvis der er behov for abstinensbehandling, iværksættes denne af Tjeles læger, og hvor man bliver fulgt tæt af læge og sygeplejersker, indtil man er ude af sine abstinenser.
Når man er klar begynder man den egentlige behandling, som bl.a. består af enesamtaler med din rådgiver, gruppesamtaler med de andre deltagere, undervisning og foredrag, og opgaveløsning.
Behandlingen baserer sig på Minnesotamodellen, og indeholder kognitiv terapi, familieterapi m.m.
Behandlingen foregår efter et struktureret program, med god plads til mere uformelle snakke deltagerne imellem, og i evalueringen af deres behandling, fortæller de fleste deltagere om den store værdi, det har haft, at foretage deres behandling sammen med andre i samme situation.