70 20 40 80
Har du eller en pårørende brug for behandling af en dobbeltdiagnose?
Kontakt os i dag, vi sidder klar 24 timer i døgnet alle ugens syv dage.
Dobbeltdiagnose – Forekomst og udbredelse
Misbrug eller egentlig afhængighed optræder ofte i forbindelse med andre psykiske lidelser, deraf betegnelsen dobbeltdiagnose.
Der kan være tale om, at en person har udviklet afhængighed ved at forsøge at dulme symptomerne fra den psykiske lidelse med alkohol eller andre stoffer – eller at afhængighed har fremprovokeret en psykisk lidelse.
Det er f. eks. ikke ukendt, at et hashmisbrug kan føre til psykoser, mens et alkoholmisbrug/afhængighed kan medføre angst eller depression.
Symptomer på dobbeltdiagnose
Afhængighedsdiagnosen omfatter ofte misbrug samt psykiatriske lidelser.
Misbruget omfatter alkohol el. stoffer såsom:
Beroligende midler eller sovemidler
Hash
Stærke smertestillende stoffer med euforiserende virkning
Stimulerende stoffer som kokain og amfetamin (speed).
Den psykiatriske lidelse er ofte:
Skizofreni eller lignende sindslidelser
Mani eller depression
Angsttilstande
Tilstande med forstyrret personlighedsstruktur
Dobbeltdiagnose i behandlingen
Igennem årene er dobbeltdiagnose ofte behandlet hver for sig – afhængighedsproblematikken ét sted og den psykiske lidelse et andet sted.
Det har imidlertid vist sig at være af stor betydning for opnåelse af et gunstigt resultat i behandlingen af dobbeltdiagnose, at begge diagnoser behandles samtidigt.
Dobbeltdiagnosebehandling hos Tjele
På Behandlingscenter Tjele er muligheden for behandling af dobbeltdiagnose til stede.
Hos Tjele har vi veluddannede rådgivere, der kan tage sig af afhængighedsdiagnosen samtidig med, at vi har psykiater, der sammen med patienten arbejder med den psykiske lidelse.
For at kunne imødekomme behovet for en hurtig konsultation med en psykiater har Behandlingscenter Tjele på alle centre etableret mulighed for konsultation via tv-skærm.
Hør mere om dobbeltdiagnose
Ring til os, hvis du har spørgsmål om dobbeltdiagnose, eller om behandling af dobbeltdiagnoser.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Christina Bredahl Frederiksen
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.