Behandlingscenter Tjeles medarbejdere er højt kvalificeret inden for alkoholbehandling, og personalet er tværfagligt sammensat for at sikre den optimale behandling af den enkelte.
Måling af kvaliteten i både behandling og efterbehandling
Den samlede spørgeskemaundersøgelse består af 3 besvarelser.
Det første interview foretages ved behandlingsstart, og deltagernes fremskridt måles efterfølgende ved at besvare et spørgeskema ved behandlingens afslutning, ligesom der foretages en opfølgningsmåling ved afslutningen af efterbehandling.
Alle besvarelser er fortrolige, og behandlere og andet personale på de enkelte afdelinger har ikke adgang til deltagernes besvarelser.
Resultatmålingerne tjener flere formål, bl.a.:
-
Dokumentation af behandlingens effekt
Resultaterne hjælper os med at måle den overordnede kvalitet og effekt af behandlingen over tid.
-
Faglig udvikling af medarbejdere
Resultaterne er et værdifuldt refleksionsværktøj for vores medarbejdere og giver mulighed for en løbende tilpasning af behandlingsindsatsen, så der hele tiden sikres den bedst mulige effekt.
Hos Behandlingscenter Tjele bygger vores værdigrundlag på, at enhver kan forvente en behandling med en høj grad af kvalitet. En kvalitet som til stadighed vurderes og evalueres.
Ved du ikke, hvad du skal gøre ved dit eller din pårørendes alkoholmisbrug? Skriv til os, hvis du har brug for at vide mere, eller hvis du har spørgsmål. Vi vender tilbage førstkommende arbejdsdag.