HASHMISBRUG
Ryger du meget hash, eller er du pårørende til en hashmisbruger?
Her på siden kan du læse om, hvad det vil sige at have et misbrug af hash, og hvad man kan gøre ved det. Vi gennemgår de mest almindelige symptomer og bivirkninger, afliver myten om, at hash er ufarligt og introducerer dig for den mest effektive vej ud af et hashmisbrug.
95 %
af vores deltagere
er tilfredse med behandlingen
1.900
danskere er hvert år i behandling hos Tjele
34 års
erfaring med behandling af hashmisbrug
Få anonym rådgivning om hashmisbrug
70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt.
Hash er ikke et harmløst stof
Alt for mange danskere havner i et hashmisbrug – og det har alvorlige konsekvenser. Et hashmisbrug påvirker både det fysiske og psykiske helbred, trivslen i hverdagen og forholdet til familie, kæreste og venner.
Mange unge tror at hash er et harmløst stof, men ryger man ofte, kan man blive afhængig af hash.
Kroppen udvikler en tolerance over for hash
Da kroppen udvikler en tolerance over for hashpåvirkningen, vil dem der ofte ryger opleve, at der skal mere og mere hash til, for at opnå den ønskede virkning.
At ryge hash ved festlige lejligheder kan derfor udvikle sig til, at man ryger hash ofte eller hver dag, og i værste fald kan man ende med et reelt hashmisbrug.
Hashrygning skal derfor tages alvorligt på linje med brug og misbrug af andre skadelige rusmidler.
Min kæreste ryger hash hver dag. Jeg har prøvet at få ham til at droppe hashen, men han nægter at det er et problem. Jeg vil gøre alt for hjælpe, men det er hårdt at elske en der har et hashmisbrug.
At komme ud af et hashmisbrug kræver professionel behandling
Hashmisbrug er en behandlingskrævende lidelse, der kan ramme alle der indtager cannabis – og vejen fra hashbruger til hashmisbruger kan være kort.
Heldigvis er der gode muligheder for at få behandling, støtte og vejledning.
Konsekvenserne ved jævnlig hashrygning kan blandt andet være, at den der ryger oplever tristhed og depression.
Hvor skadeligt er hash?
Det er svært at påvise umiddelbare skadelige bivirkninger ved brug af hash i små doser. Derimod er der god dokumentation for, hvad hash gør ved en efter længere tids forbrug og afhængighed.
Hashafhængighed har nemlig en lang række både fysiske og psykiske konsekvenser, som du kan læse nærmere om herunder.
Konsekvenser og bivirkninger ved misbrug af hash
Vi har samlet en liste over de mest almindelige symptomer på hashmisbrug og bivirkninger ved hashrygning. Dem bør du være opmærksom på, hvis du har mistanke om, at en i din omgangskreds har et hashmisbrug – eller hvis du selv har et stort forbrug af hash:
Fysiske konsekvenser ved hashmisbrug:
Hashmisbrug er forbundet med en lang række fysiske bivirkninger. Længere tids brug af hash øger blandt andet risikoen for:
- Helt almindelige sygdomme som fx forkølelse
- Lungekræft.
- Hjerteanfald
- Sterilitet
- Uregelmæssig menstruation
- Vækstforstyrrelse
De psykiske konsekvenser ved et hashmisbrug:
Hash indeholder op mod 80 stoffer, der påvirker hjernen. Det betyder, at der er en række psykiske bivirkninger ved at ryge hash.
Særligt hvis man ryger hash hver dag eller hyppigt i en længere periode, er man i høj risiko for at opleve psykiske bivirkninger.
De psykiske bivirkninger kan groft sagt inddeles i to kategorier: Her og nu-bivirkninger og mere langsigtede bivirkninger:
Her og nu-bivirkninger:
- Angst og panik
- Forvrængede sanser
- Nedsat reaktionsevne
- Søvnighed
- Tristhed og depression
Langsigtede bivirkninger:
- Permanente skader på hjernen
- Indlæringsproblemer
- Hukommelsesproblemer
- Koncentrationsbesvær
- Personlighedsændringer
Hvornår har man et hashmisbrug?
Man har et hashmisbrug, hvis hash påvirker ens hverdag så meget, at man ikke længere lever det samme liv som tidligere. Typisk kan man se det ved, at man mister de interesser, man plejede at have, at man får sværere ved at huske og koncentrere sig og at man er energiforladt, sløv og mangler det initiativ og overskud, man plejede at have i hverdagen.
Men genkender du nogle af symptomerne fra dig selv eller en i din omgangskreds, som måske bør søge hjælp. Kontakt en af vores erfarne misbrugsrådgivere og få en uforpligtende samtale om problemet. De hjælper hver dag danskere med at komme ud af hashmisbrug.
De sidder klar til at hjælpe dig døgnet rundt på 70 20 40 80.
Hashpsykose
Udover ovenstående bivirkninger ved hashmisbrug, kan man også risikere at få en hashpsykose.
En hashpsykose er en psykisk tilstand, som enten kan opstå i forbindelse med rusen – eller i perioden efter.
Hashpsykose kan beskrives som en periode med konstant angst og paranoia, hvor man føler sig forfulgt, utryg eller bange.
En hashpsykose kan være kortvarig, men den kan trække ud i dage eller i værste fald uger.
Behandling af hashmisbrug gør en forskel
I en undersøgelse svarer 9 ud af 10 deltagere, at de er “tilfredse” eller “meget tilfredse” med kvaliteten af misbrugsbehandlingen hos Behandlingscenter Tjele.
Det er en myte at hashrygning er ufarligt
Det er ikke kun de helbredsmæssige konsekvenser, der gør hashrygning farligt. Det er også måden, vi taler om stoffet på.
Det er en udbredt holdning, at hash slet ikke er så skræmmende eller farligt som andre euforiserende stoffer. Nogle sammenligner endda hashrygning med at drikke alkohol – men det er en fejl. Der er nemlig stor forskel på, hvordan vi påvirkes af hash og alkohol. Det gælder især når vi taler om, hvordan alkohol og hash påvirker hjernen.
Hvad gør hash ved hjernen?
Hash menes at indeholde ca. 420 kemiske stoffer, hvoraf op mod 80 påvirker hjernen; det vigtigste er stoffet tetrahydrocannabiol, også kaldet THC.
THC er fedtopløselig i modsætning til alkohol, der er vandopløselig. Mens alkohol forbrændes og relativt hurtigt bliver udskilt af kroppen, lagres THC i hjernens og kroppens fedtvæv.
Med andre ord tager det lang tid, før hash er ude af kroppen. Det kan tage helt op til seks-ti uger efter rygning af hash, før hashen ikke længere kan spores i kroppen.
Hash påvirker hjernen på forskellige måder. Det kan blandt andet resultere i dårligere korttidshukommelse og reaktionsevne, men også gå udover evnen til at løse opgaver og lære nyt.
Graviditet og konsekvenser ved hashrygning
Gravide skal være særligt opmærksomme på de skadelige virkninger af rusmidler under graviditeten.
Gravide hashmisbrugere risikerer at påføre deres barn alvorlige skader – også på lang sigt.
Udover at udsætte sig selv for fare, påvirker et hashmisbrug også det kommende barn og udsætter det for en lang række risici.
Undersøgelser peger desuden på, at børn af kvinder, der ryger hash i graviditeten er mere udsat for at blive født med defekter og psykiske forstyrrelser, ligesom de har øget risiko for at udvikle leukæmi.
- Gravide hashmisbrugere har øget risiko at føde for tidligt
- Barnet risikerer at have abstinenser og lav fødselsvægt
- Cannabis kan være årsag til unormal celledeling i graviditeten, som kan medføre alvorlige arvelige defekter
Hvis du er pårørende til en hashmisbruger
Det kan være vanskeligt at få en hashmisbruger til at erkende, at de har et problem, der kræver professionel behandling.
Hashmisbrugere har ofte den holdning, at deres daglige forbrug er uskadeligt og har en gavnlig effekt på deres livskvalitet.
Men meget ofte oplever de nære pårørende det helt anderledes og ser at hashmisbrugeren bliver initiativløs, energiforladt og nedtrykt og har måske svært ved at passe job eller skolegang.
Tjele hjælper også pårørende til hashmisbrugere
70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt.
Pårørende kan hjælpe hashmisbrugere i behandling
Som forælder, kæreste eller anden nær pårørende er det frustrerende at stå magtesløs på sidelinjen, for det er næsten aldrig den hashafhængige selv, der tager initiativ til at gå i behandling.
Hos Behandlingscenter Tjele får vi hver dag opkald fra bekymrede pårørende til hashafhængige, som vi rådgiver til at tage den svære samtale og motivere et menneske med hashmisbrug til at gå i behandling.
Det er gratis og uforpligtende at tage en snak med en af vores misbrugsrådgivere på telefonen – eller til et møde. Lad os hjælpe jer med at tage første skridt til et liv uden hashmisbrug i familien.
Det går ud over familie og job at min søn ryger hash på dagligt plan. Han siger han er voksen, så jeg skal lade være med at blande mig. Men for mig er han jo stadig mit barn, og når han ryger hash kan jeg se at det gør ham trist og ligeglad med alt og alle.
Behandlingscenter Tjele tilbyder også professionel behandling af:
Alkoholmisbrug
Alkoholmisbrug kan give alvorlige følgevirkninger. Vi kan hjælpe, hvis du er blevet afhængig.
Kokainmisbrug
Kokain er stærk vanedannende. Er du blevet afhængig, har vi et behandlingstilbud til dig.
Medicinmisbrug
Afhængighed af medicin er svært at komme ud af på egen hånd. Vi tilbyder professionel hjælp.
Har du spørgsmål om vores hashmisbrug?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om afhængighed af hash, eller om behandling af hashmisbrug.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Annette Linnæs
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Er du afhængig?
Tæt på en afhængig?
Behandlingscenter Tjele
70 20 40 80
Fastrupvej 3
8830 Tjele
Behandlingscenter Tjele
Vester Voldgade 96
1552 København
post@tjele.com