Medafhængighed – et problem som kan tage magten fra dig
Medafhængige lever gennem misbrugeren
Et misbrug påvirker de nærmeste – og hos mange pårørende udvikler det sig til medafhængighed. Medafhængighed er kendetegnet ved, at man tilsidesætter sine egne ønsker, følelser og behov for at bruge al sin energi på at hjælpe den, der har et misbrug.
Er man medafhængig, lever man kort sagt gennem misbrugeren – og det kan have konsekvenser for parforholdet, familien og ikke mindst den pårørende selv.
Rikke var i familiebehandling hos Tjele hør hende fortælle om medafhængighed:
Hvad er medafhængighed?
Medafhængighed er en mental tilstand, som ses hos nære pårørende til en person, der har et misbrug. At være medafhængig (eller medmisbruger) er et udtryk for, at man glemmer sine personlige behov for at forsøge at opfylde andres, og det kan ses i den pårørendes adfærd, handlemønstre og reaktioner. Det er ikke unormalt at man som pårørende:
- Glemmer sig selv og skubber sine egne problemer til side.
- Mangler evnen til at tage vare på sig selv.
- Forsøger at kontrollere alt og alle omkring sig.
- Giver sig selv skylden for alt, hvad der går galt.
- Er bange for at begå fejl – selv de små fejl.
- Føler skam, utilstrækkelighed og vrede.
- Stoler ikke på sig selv og sine følelser.
Er du medafhængig og har brug for hjælp?
70 20 40 80
Kontakt os i dag, vi sidder klar 24 timer i døgnet alle ugens syv dage.
Konsekvenserne af medmisbrug
Medafhængighed i parforhold eller familier har både konsekvenser for misbrugeren og medmisbrugeren. For selv om medafhængigheden er opstået ud fra et ønske om at ville hjælpe, så kan det have den modsatte effekt.
Konsekvenser for misbrugeren
Medafhængighed i parforholdet kan understøtte misbruget. Efterkommer du for eksempel din partners ønske om at skjule misbruget over for vedkommendes arbejdsplads, så kan det godt virke som en hjælp, men i virkeligheden bidrager du til at gemme problemet væk og hjælper dermed misbrugeren med at forblive i misbruget. De gode intentioner, der ligger til grund for den adfærd og de handlemønstre, den medafhængige har udviklet, kommer altså ikke misbrugeren til gode eller bidrager til at hjælpe vedkommende ud af den problematiske situation.
Konsekvenser for medmisbrugeren
Det er hårdt at opgive alt for at hjælpe andre. Og frustrationerne kan let hobe sig op, hvis hjælpen ikke giver resultater. Kort fortalt kan medafhængighed udvikle sig til en lidelse, som kræver behandling. Hos Tjele behandler vi medafhængighed ved at lære medmisbrugere at tackle den situation, de er havnet i og forholde sig til deres egen rolle. Derudover får de redskaber, som kan hjælpe dem med at bryde med de handlemønstre og den adfærd, de har tillagt sig.
At være medmisbruger betyder for mig, at jeg går med på nogle præmisser som jeg egentlig ikke ønsker og som jeg kan se er forkerte, og som strider mod det, som jeg egentlig selv føler er rigtigt.
Behandling for medafhængighed
Hos Behandlingscenter Tjele er behandling for medafhængighed en vigtig del af vores tilbud om familiebehandling. Familiebehandlingen består af 3 timers møde en aften om ugen i 5 uger på vores centre i København, Aarhus, Aalborg, Odense eller Kolding. På Sjælland kan du vælge imellem et forløb på fem mødegange, eller et 3-dages kursus uden overnatning.
Familiebehandling er gratis for op til 3 pårørende til deltagere i behandling hos Behandlingscenter Tjele.
Man taler ofte om medmisbrug hos pårørende til alkoholikere, men medafhængighed kan opstå, uanset hvilken type misbrug, der er tale om. Er du medmisbruger til en, der har udviklet en anden type afhængighed, fx hash- eller kokainmisbrug, så kan du selvfølgelig stadig deltage i vores behandlingsforløb for medafhængige.
Har du brug for rådgivning om medafhængighed?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om medafhængighed eller misbrugsbehandling.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Annette Linnæs
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.