Den hårde nedtur efter kokain
Kokainnedturen kommer snigende
Kokain er et stærkt vanedannende stof, der kan give en følelse af energi, glæde og selvtillid. Men når rusen begynder at aftage, kan der opstå en række ubehagelige symptomer. Det kaldes kokainnedtur.
Den oplevede 20-årige Oskar, da kokainrusen aftog og lykkefølelsen blev erstattet af angst, skam og skyld.
Kokainnedturen kom snigende, da stoffet forlod kroppen. Nedturen gik hårdt ud over hverdagen og var så dominerende, at det til sidst var for svært for Oskar. Han havde ramt bunden, og han havde brug for hjælp til at komme op af det hul, han var havnet i.
I denne artikel ser vi nærmere på, hvad kokainnedtur er, og hvorfor den euforiske følelse bliver erstattet af depressive og angstrelaterede følelser og tanker dagen efter, man har taget kokain.
Se film med Oskar, der havde et kokainmisbrug:
Ring 70 20 40 80
Få rådgivning om kokainmisbrug
Telefonen er åben alle dage og døgnet rundt.
En nedtur efter kokain rammer hårdt
Kokainmisbrug er ofte karakteriseret ved, at man oplever store op- og nedture. Stoffet giver euforiske følelser i løbet af rusen, hvor man føler sig opstemt, har masser af selvtillid og er fyldt med energi. Men når stoffets rus aftager, bliver de positive følelser erstattet af en helt anden tilstand. Man oplever depression, skyld og skam, og angst overtager pludselig lykkefølelsen.
Kokainnedturen dagen efter kan føles som et stort, sort hul, der er svært at komme op af. Mange får paranoia – hvor man oplever angst, sidder alene for nedrullede gardiner, eller man har måske fornemmelsen af at der er nogen der holder øje med en – eller har andre paranoide tanker.
Misbrug er ofte forbundet med nedture
Det er ikke kun kokainmisbrug, der giver hårde nedture. Det er kendetegnet for mange andre misbrug, at lykkefølelsen bliver erstattet af ubehagelige bivirkninger, når stoffets virkning aftager.
Mange har eksempelvis prøvet at kæmpe med tømmermænd dagen derpå, og de fysiske og psykiske konsekvenser det kan medføre at drikke for meget alkohol. En kokainnedtur kan på nogle måder minde om tømmermænd, blot i en helt anden skala. Nedturen efter kokain er ofte meget hårdere for både det psykiske og fysiske helbred.
I starten ved det ikke så slemt med en nedtur, men da jeg hen ad vejen tog mere og mere kokain blev det virkelig hårdt. Jeg fik de vildeste nedture med angst og paranoia.
En ond spiral af kokainnedtur og misbrug
Når man oplever en svær nedtur efter kokain, kan det virke oplagt at afhjælpe symptomerne med at tage mere kokain for at få det bedre. Det kan sætte gang i mere misbrug og skabe afhængighed af stoffet – og det kan være svært at bryde den onde cirkel af kokainmisbrug, der er blevet skabt.
Kokainnedturen kan også kickstarte et misbrug af andre stoffer for at kompensere for den ubehagelige følelse og de store humørsvingninger. Det kan være svært at kontrollere og ikke mindst at komme ud af igen.
Gå i døgnbehandling og kom væk fra fristelser og pres
Har man har udviklet et kokainmisbrug, er fuldstændig afholdenhed den eneste effektive behandling.
Vi ved godt, at det mål kun er realistisk, hvis man oplever det nye clean liv mere tilfredsstillende end livet med fester og kokain. Derfor er der i behandlingen fokus på, hvordan man opnår en bedre livskvalitet, en mere harmonisk hverdag og et bedre forhold til sin familie, sådan at livet uden kokain opleves som en gevinst og ikke et tab.
I Tjeles døgnbehandling er der tid og ro til at få styr på livet igen og hos os får alle eneværelse og en personlig rådgiver der følger en gennem hele behandlingsforløbet.
Se film med Marianne, der er mor til en kokainmisbruger:
Sundhedsforsikring og behandling af kokainafhængighed
Flere end 2,5 millioner danskere har en sundhedsforsikring, oftest gennem deres arbejde. Har du en sundhedsforsikring med misbrugsdækning, dækker den med stor sandsynlighed udgifterne til behandlingen af kokainmisbrug.
De fleste virksomheder har efterhånden også en alkohol- og misbrugspolitik, hvor virksomheden enten har en sundhedsforsikring for sine medarbejdere eller yder økonomisk støtte til finansiering af misbrugsbehandling. Det er vores erfaring, at danske virksomheder generelt er meget støttende og bakker op, når en medarbejder har udviklet et misbrug og ønsker behandling.
Har du spørgsmål om kokain og kokainmisbrug?
Ring 70 20 40 80
Vores telefoner er åbne alle dage og døgnet rundt.
En nedtur kan sætte gang i mere misbrug
Når man oplever en nedtur med manglende energi og psykiske bivirkninger dagen efter at have indtaget kokain, kan man hurtigt blive fristet til at finde en nem løsning på problemet. Det resulterer for nogle i, at de indtager mere kokain for at undgå nedturen. På den måde kan man ende i en ond cirkel, hvor misbrug af kokain bliver en del af hverdagen.
Kender du en, der er afhængig af kokain?
Mange pårørende til kokainmisbrugere oplever en dårligere kommunikation og en større afstand til den, der har et misbrug af kokain. Samtidig bliver mange kokainmisbrugere let opfarende og irritable. Som pårørende føler man ofte, at man ”går på æggeskaller” for at undgå vredesudbrud og bebrejdelser.
Hvis du kender en, der er afhængig af kokain, kan Behandlingscenter Tjele hjælpe. Vi tilbyder behandling af kokainmisbrug flere steder i landet og tilbyder også rådgivning og behandling til de pårørende. Ring til os på 70 20 40 80 døgnet rundt – vi sidder klar til at hjælpe.
Har du brug for rådgivning?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om kokain abstinenser eller hvordan vi behandler kokainmisbrug.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Anne-Margrethe Overgaard
Misbrugskonsulent
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.