Det er aldrig for sent at få hjælp til et alkoholproblem

Har du – eller en du holder af – problemer med alkohol?

Selv om man har nået sin tredje alder, er der al mulig grund til at gøre noget ved et eventuelt alkoholproblem, og det er bestemt ikke for sent at få hjælp, selv om man er over 60 – eller for den sags skyld 70 år.

Hos Behandlingscenter Tjele er mange af dem, der går i alkoholbehandling over 60 år, og de fleste har i mange år haft en tendens til at drikke for meget, men har oplevet at drikkeriet er accelereret og kommet ud af kontrol, efter de har forladt arbejdsmarkedet.

Ring og få anonym rådgivning

70 20 40 80

Få en fortrolig samtale med vores alkoholrådgivere – vi tager telefonen døgnet rundt.

De ældre klarer sig godt i alkoholbehandlingen

Behandlingscenter Tjele laver løbende spørgeskemaundersøgelser blandt vores klienter, og for deltagere over 60 år er resultaterne særdeles positive:

95 % ER MEGET TILFREDSE ELLER TILFREDSE MED DERES BEHANDLING
95 % SVARER AT DE HAR FÅET DE NØDVENDIGE REDSKABER TIL AT HOLDE SIG ÆDRU
88 % HAR FÅET ET BEDRE FORHOLD TIL DERES FAMILIE I LØBET AF BEHANDLINGEN

Fordi man – når man kommer op i årene – tåler alkohol dårligere, end når man er ung, oplever de fleste deltagere over 60 år samtidig et markant løft i fysisk og psykisk velvære i løbet af behandlingen.

Alkoholbehandling for ”helt almindelige” danskere

Behandlingscenter Tjele tilbyder døgnbehandling efter Minnesotamodellen, der er den mest benyttede behandlingsmetode i verden, og vi har gennem årene hjulpet flere tusinde danske familier.

Deltagerne i vores alkoholbehandling er, som danskere er flest: skolelærere, håndværkere, efterlønnere og pensionister, direktører og sygeplejersker, som alle har det tilfælles, at deres drikkevaner har konsekvenser for dem selv og deres familier.

Fordele ved at vælge døgnbehandling

Døgnbehandling er den rigtige løsning for mange, der har haft et længerevarende misbrug af alkohol. Det giver tid og ro til at komme sig både fysisk og psykisk samtidig med, at man får en pause fra dagligdagens krav og forpligtelser og dermed mulighed at koncentrere sig om sin behandling – og uden hverdagens fristelser.

Alkoholbehandlingens indhold

Alkoholbehandling hos Behandlingscenter Tjele indeholder følgende elementer:

  • Undervisning.
  • Foredrag.
  • Gruppeterapi.
  • Meditation.
  • Personlige samtaler.

Dele af døgnbehandlingen foregår i grupper. I forbindelse med gruppebehandlingen er der mulighed for at lytte til andres erfaringer og dele ens egne. De fleste klienter vil opleve, at de ikke er alene, men at de befinder sig i et fællesskab, hvor hjælpen er gensidig.

De fleste af vores behandlere har selv haft misbrug inde på livet

Alle alkoholbehandlerne hos Behandlingscenter Tjele er erfarne og professionelt uddannede, og i vores team indgår psykiater, læger, sygeplejersker og psykoterapeuter.

Alkoholhandlerne er specialister inden for Minnesotamodellen, der er den mest udbredte behandlingsmetode i verden og kendetegnet ved, at behandlerne ofte selv har personlig erfaring med misbrug. Derfor bliver du mødt med forståelse og empati – her er ingen løftede pegefingre!

”Min mand var ikke en alkoholiker, der sad på en bænk i parken. Men han drak alt for meget rødvin og alt for mange whisky sjusser. Det var pinligt, når familiemiddagene endte med at han faldt i søvn i lænestolen – eller når vores børnebørn sagde, at morfar var underlig. Nu har vi alle sammen fået en ny chance for at være sammen uden alkohol, så tak til jer for den store hjælp til min mand, til mig og til vores familie.”

Er du pårørende til en der drikker for meget?

Pårørende bliver ofte mødt med benægtelse, når de forsøger at tale om problemet med den, der drikker. Det skaber en følelse af magtesløshed og sår tvivl om, hvorvidt alkoholmisbruget nu også er så slemt, som de tror. Mange pårørende kommer i tvivl og stiller sig selv spørgsmål som: ”Er det mig, der overdriver?” eller ”Stiller jeg urimelige krav?”.

Men al erfaring viser, at hvis de pårørende oplever drikkeriet som et problem, så er der reelt tale om et alkoholmisbrug. Og samtidig er det stort set altid de pårørende, der skal tage initiativet, for at deres nærmeste går i behandling.

Finansiering af privat alkoholbehandling

Behandlingscenter Tjele er en privat behandlingsorganisation, og man skal som udgangspunkt selv finansiere sin alkoholbehandling. Men der er forskellige muligheder for finansiering fx via sundhedsforsikring eller arbejdsgiver.

For virksomheder gælder, at man kan bogføre udgifter til misbrugsbehandling som en udgift i virksomheden, uden at medarbejderen bliver beskattet af beløbet. Dette gælder også for selvstændige erhvervsdrivende, det betyder, at udgifter til alkoholbehandling faktureres til selskabet, uden at man personligt beskattes.

Behandlingscenter Tjele er landsdækkende

Vi har 7 behandlingssteder i Jylland og på Sjælland, så uanset hvor du bor, er der ikke langt til en af vores døgnbehandlinger:

Tjele Orelund

Tag det første vigtige skridt

78 76 41 07 

Vi tager telefonen 24 timer i døgnet.

Har du spørgsmål?

Ring til os, hvis du har spørgsmål om misbrug, eller om behandling af misbrug.

Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.

Christina Bredahl Frederiksen
Rådgiver hos Tjele

Send os en e-mail

Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.

Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.