At tale om DET (misbruget) befrier børn fra skyld og skam
At tale om misbruget befrier børn fra skyld og skam
I mit arbejde som psykolog hos De små Skuldre møder jeg forældre, der bekymrer sig om deres børn, og som kun vil dem det bedste. Når forældrene henvender sig, står de ofte i et svært dilemma. På den ene side, vil de gerne have deres børn modtager professionel hjælp og møder andre børn, der har haft misbruget inde på livet. På den anden side er de bange for at komme til at skade deres børn unødigt ved at sende dem i en gruppe, hvor de hører om misbruget og andre børns lidelseshistorier.
I citatet nedenfor fortæller en mor om de overvejelser, hun gjorde sig på børnenes vegne, før de tilmeldte sig et børne-forældre kursus:
Vi gjorde os nogle overvejelser om, hvorvidt børnene ville møde noget de syntes var for voldsomt og om det ville plante nogle bekymringer i dem, som de ikke havde i forvejen. Det var slet ikke tilfældet. Børnene var så glade og havde fået nye venner.
Lise, mor og deltager på børne-forældre kursus.
Børn har brug for at få luftet ventilen og have et frirum
Jeg er selv mor, og forstår Lises bekymring. Men al erfaring siger, at det hjælper børnene at tale om tingene, som Lises positive oplevelse også så tydeligt viser.
Det gavner børn og unge utrolig meget at møde andre, ligesom dem. Det letter dem psykisk og styrker deres selvværd og følelse af at blive forstået, rummet og lyttet til.
Børn har, på samme måde som voksne, brug for at få luftet ventilen og have et frirum, hvor de kan få lettet deres hjerte. Det har de børn, der oplever forældres misbrug især brug for. Et misbrug er stadig den dag i dag, så tabubelagt og sårbart et emne, at mange børn og unge ikke føler, de kan tale med nogen om det.
Det bliver en familiehemmelighed, noget vi holder inden for huset fire vægge, eller også italesættes elefanten i rummet slet ikke. I forældres bedste mening og for at skåne børnene, fortæller de dem ikke, hvad der foregår.
De små Skuldre har base i Toldboden ved Aarhus havn, Hack Kampmanns Plads 1, 8000 Aarhus.
Ring anonymt
Åbent alle dage, døgnet rundt.
Elefanten i rummet
Børn er eksperter i at fornemme, at noget er galt. Og når det ikke italesættes, hvad der er på spil, så peger børnene pilen ind ad mod dem selv. Det gør børn helt automatisk og ubevidst, da det er utænkeligt for dem at pege pilen mod deres forældre, som de elsker og holder af. Så må det være MIG, det er galt med.
Det jeg mærker og sanser med hele min krop omkring, at der er noget galt med mor, far eller imellem mor og far, snakkes der ikke om. Det findes ikke, og dermed er det ikke rigtig, det som jeg oplever og føler. Dette skaber en forkerthedsfølelse hos barnet, som kommer til at skamme sig over sig selv og over ikke at have ”den perfekte familie”, når det sammenligner sig med klassekammeraterne.
De små voksne
De fleste børn og unge, jeg taler med, fremhæver, at de er blevet mestre i at mærke stemningen i familien og navigere ud fra det. Det gør de, fordi deres overlevelse afhænger af, at mor og far passer godt på dem. Derfor skal der ikke mange konflikter, herunder tavse konflikter, irritation og dårligt overskud til, før børnene lugter lunten.
Det sætter deres alarmberedskab i gang, som resulterer i at børnene tuner sig ind på deres forældre og bliver overopmærksomme på mors og fars ve og vel.
Børnene bliver ofte overbekymrede og en slags ”politibetjente” for deres forældre, fordi de har brug for at føle kontrol med mor og fars gøren og laden. De forsøger at være de voksne, og det har et barn eller ung slet ikke kapacitet til, for de er jo netop ikke voksne og færdigudviklede kognitivt og følelsesmæssigt til at klare kompleksiteten i voksenverden.
På mentalt overarbejde
I De små Skuldre ser jeg overbelastede børn, der viser tegn på stress, har ondt i maven og svært ved at følge med i skolen, fordi de er på mentalt overarbejde.
De føler sig tynget, skyldige i den dårlige stemning og konflikterne imellem mor og far, som fungerer som gift for børnenes selvværd.
Børnene har brug for hjælp til at fjerne skyld og skam fra deres skuldre, og dét er de voksnes ansvar. Det kan de ikke klare selv, fordi de er børn.
Misbruget er ingens skyld, men de voksnes ansvar
I De små Skuldre tør vi tale om elefanten i rummet, og den åbenhed er med til at skabe et trygt rum, hvor børnene tør dele deres bekymringer, svigt og forbudte følelser.
Vi klæder børn og unge på med viden om misbrug og afhængighed. Vi lærer dem at forstå, at det ikke er deres skyld, og det aldrig har været deres ansvar at tage hånd om misbruget. Det er de voksnes ansvar.
Jeg mærker til hver gruppegang magien i at sætte børn og unge sammen, der har mærket til misbruget. Den spejling, de møder i de andre jævnaldrende, kan noget helt specielt. Den opløser skammen, forkerthed- og ensomhedsfølelsen.
Som Kristine beskriver det, kan dét at gå i en gruppe gøre en betydningsfuld forskel: ”Det har været rat at møde andre helt almindelige unge som mig. At gå i ungegruppen har gjort, at jeg føler mig mindre alene med mine problemer, og jeg har lært meget omkring mig selv og om misbruget” – Kristine, 16 år.
Det første skridt er svært, men det vigtigste!
”Da jeg startede i gruppen, blev jeg overrasket på en god måde. Jeg troede, vi bare skulle sidde i rundkreds, græde og tale om svære ting. Sådan er det slet ikke. Vi hygger, griner og spiller uno. Det har været rart at møde andre, der har det ligesom mig.” Anna, 15 år.
Som Anna fortæller, er mange børn og unge skræmte ved tanken om at skulle i en gruppe og tale om følelser. Det er helt naturligt, at det frembringer ubehag og en modvillighed mod at prøve det, fordi det er nyt og skræmmende.
Jeg oplever gang på gang, at det er det første skridt ind over dørtrinet, der er det sværeste. Det kræver ofte mod og støtte fra forældrene. Når først den unge er faldet til i stolen, oplever de sig hurtigt trygge og veltilpasse og magien, som er åbenhed, giver en følelse af forløsning og en fornyet tiltro til egne evner.
Har du spørgsmål om børn i familier med misbrug, så skriv til os. Vi vender tilbage førstkommende arbejdsdag.
