Alkoholdemens

Alkoholdemens

Alkoholdemens er en lidelse, der kan udvikles gennem mange års overforbrug eller misbrug af alkohol.

De to vigtigste symptomer på alkoholdemens er forvirring og hukommelsesproblemer.

Udvikling af alkoholdemens

Der er blandt forskere ikke enighed om, hvorvidt alkoholdemens skyldes alkoholens giftige virkning på hjernen, eller den usunde livsstil, mange alkoholikere og storforbrugere udvikler.

Ved usund livsstil tænkes på fejlernæring, underernæring, vitaminmangel, rygning, for lidt motion.

Demens kan også udvikle sig, hvis man ofte falder og er man påvirket falder man særlig tungt og kan slå hovedet særdeles alvorligt.

Symptomer på alkoholdemens

De to vigtigste symptomer på alkoholdemens er forvirring og hukommelsesproblemer.

Andre karakteristiske symptomer er:

  • Nedsat indlæringsevne.
  • Humørsvingninger.
  • Personlighedsændringer.
  • Tendens til at gentage de samme ting – fortælle samme historie, stille de samme spørgsmål uden at være klar over, at der er tale om gentagelser.
  • Tristhed eller regulær depression.

Af fysiske symptomer på alkoholdemens ses ofte langsom gang, problemer med koordinationsevne og lammelse af øjenmusklerne.

Behandlingen af alkoholdemens

Til forskel fra andre demenssygdomme, er det muligt at standse udviklingen af alkoholdemens, men man skal dog være klar over, at den skade, der er sket, ikke altid står til at ændre.

Forskning peger i retning af, at visse alkoholskader på hjernen kan genoprettes, betingelsen for at standse lidelsens udvikling er at komme i alkoholbehandling og holde op med at drikke.

Ved fuld afholdenhed fra alkohol kan man efter ca. to års forløb se en normalisering af funktionsniveauet og mange overvinder helt symptomerne på alkoholdemens.

Har du spørgsmål om alkoholdemens?

Ring til os, hvis du oplever tegn på alkoholdemens, hos, den der drikker.

Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.

Christina Bredahl Frederiksen
Rådgiver hos Tjele

Send os en e-mail

Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.

Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.