Tømmermænd, depression, angst….

Den 8. februar 2014 sad jeg med Tjeles hjemmeside og et telefonnummer foran mig. Jeg havde det mildest talt ad H til. De evindelige tømmermænd og et stort sort hul af depression og angst var endnu engang skyllet ind over mig…

Forud for dette lå 42 år med alkoholmisbrug.

Mit liv blev skemalagt efter, hvornår jeg kunne drikke

Misbruget startede med min første øl som ca. 14-årig. Derfra var hele mit livs fokus – hvornår jeg kunne få den næste…

Mit arbejdsliv og fritid blev skemalagt efter, hvornår jeg kunne drikke. En øl var aldrig nok. Jeg drak igennem, og næsten hver brandert endte med blackout. Jeg anede ikke, hvilke værtshuse jeg havde turet rundt på, og vidste ikke, hvor jeg var, når jeg vågnede…

Jeg fattede det ikke. Hvorfor blev jeg altid så fuld? Hvorfor kunne jeg ikke finde ud af at drikke som andre? Aldrig faldt det mig ind, at jeg var alkoholiker.
Heller ikke at der var en forbindelse mellem mit drikkemønster og min fars måde at drikke på. Jeg brugte al min energi på at opretholde en facade, hvor jeg havde styr på mit liv.

Jeg havde altid lange ansættelsesforhold. Var lokalpolitiker. Stærk på foreningslivet. Selvstændig erhvervsdrivende. Handelsstandsforening. Foregangskvinde i en stor festival. Ny uddannelse etc. etc. Ingen skulle have noget på mig og pege fingre. At jeg så også var en festabe – det var jo bare et plus!

Mit ægteskab var forfærdeligt. Præget af fælles druk, utroskab og svig.
Jeg havde igennem alle årene været on and off med antabus, hypnose, kommunal misbrugsbehandling og mange foranstaltninger såsom en øl i timen.
Jeg formåede ikke at bryde min deroute.

Jeg begyndte at drikke alene

Ydre konsekvenser gjorde, at jeg fik modet til at flytte mig både personligt og fysisk. Jeg blev skilt, tabte mig 40 kg, fik nyt job og ny kæreste. Og her sad jeg så og var ved at sætte det hele over styr. Jeg var begyndt at drikke for mig selv. To store Tuborg i bilen på vej hjem fra job. En vinkarton bagerst i skabet. En Breezer hver gang jeg lige skulle i kælderen. 6-10 øl når jeg kom hjem fra arbejde om natten…

Før havde det altid været i festlige lag (og dem havde jeg ikke problemer med at finde). Det var patetisk!

Jeg havde en kæreste, der forgudede mig og jeg ham. Jeg elskede mit nye job og nye liv. Han havde flere gange sagt, at han ikke kunne holde ud aldrig at vide, hvad han kom hjem til.

Ville jeg miste alt dette gode, der var sket i mit liv? Nej!

Du skal i behandling – og vi har en plads i morgen

Her sad jeg så med Tjeles nr. – trak vejret dybt og ringede.
Og der i den anden ende af røret var en mand, der fuldstændig forstod alt, hvad jeg fortalte. Der var endelig en, der tog teten og sagde: ”Du skal i behandling – og vi har en plads i morgen”.

Alle mine forsvarsmekanismer gik i gang. Jeg havde jo ikke styr på økonomien, og jeg havde ikke fortalt min kæreste om opkaldet. Det er de mindste af dine problemer. Elsker han dig, vil han forstå, og så tilbød han mig, at jeg kunne låne det halve af beløbet i Tjeles Venner. Jeg vidste, at restbeløbet ikke ville være noget problem, og jeg takkede ja til tilbuddet.

Jeg var så lettet og en bølge af taknemmelighed skyllede ind over mig. Tænk, at der var en helt fremmed, der forstod mig og var villig til at hjælpe! I det øjeblik lagde jeg mit fremtidige liv i andres hænder.

Og selvfølgelig forstod min kæreste mig og ville hjælpe. Så han kørte mig til Tjele næste dag.

Det har været noget af en personlig rejse

Det er nu lidt over 5 år siden. Det har været noget af en personlig rejse. Frygteligt at skulle se alle spøgelserne i øjnene. Finde ud af, hvem er jeg, når jeg bare er mig selv uden at været sprittet til.

Jeg har fundet ud af, hvad og hvem der er vigtige i mit liv.
Jeg har fået styr på det og blev i sommer gift med min kæreste.
Jeg har lige indfriet min gæld – et år før tid – og som min mand siger, så er der andre, der får gavn af pengene.

Alt dette var ikke sket, hvis der ikke havde været en engel, der tog mit opkald og hjalp mig på vej. Tak til Tjele og Tjeles Venner.

Kærlig hilsen Karin