AFHÆNGIG AF SMERTESTILLENDE MEDICIN
Afhængig af smertestillende medicin
Mange mennesker får i løbet af deres liv ordineret smertestillende medicin fx. i forbindelse med en operation, knoglebrud eller en arbejdsskade.
De fleste mennesker stopper med den smertestillende medicin, når deres smerter forsvinder.
Men der er en del mennesker fortsætter med at tage den smertestillende medicin, selvom smerterne er forsvundet, fordi de har udviklet en afhængighed.
Få hjælp til at komme ud af afhængighed af smertestillende medicin
70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt
Stærk og svag smertestillende medicin
Smertestillende medicin kan opdeles i stærke og svage smertestillende lægemidler.
Medicin der omtales som ’hovedpinepiller’, er typisk svage smertestillende lægemidler, hvor der både findes små pakninger tilladt i håndkøb og større receptpligtige pakninger.
Stærke smertestillende lægemidler er opioiderne, som fx morfin, tramadol, dolol og oxycodon
Smertestillende medicin virker også beroligende
En stor del af den smertestillende medicin virker beroligende og det kan være en årsag til at man vælger at vælger at tage beroligende medicin, selv om man ikke har smerter.
Kroppen har udviklet en såkaldt tolerans, og man skal have mere og mere af medicinen for at få den samme virkning.
Holder man pludselig op med at tage den smertestillende medicin, får man abstinenser i form af bl.a. uro, angst, kvalme, muskelsmerter og søvnproblemer.
Man er med andre ord blevet afhængig af smertestillende medicin.
Her efter behandlingen, kan jeg ikke forstå, at jeg tog alle de smertestillende piller. Jeg kan ikke forstå, at en pille kan gøre en så afhængig, at man bliver fuldstændig blind for konsekvenserne. Det vigtigste for mig nu er, at mine børn har fået en mor der igen er opmærksom og til stede.
Afhængighed af stærk eller svag smertestillende medicin
At blive afhængig af smertestillende medicin kan forekomme helt uventet og utilsigtet.
Smertestillende medicin indeholder ofte morfin eller morfinlignende stoffer der kun kan ordineres af lægen.
Men, der findes også smertestillende medicin, der indeholder stoffet kodein, som er afhængighedsskabende og som kan købes i håndkøb på apoteket.
Kodein omdannes til et morfinlignende stof i kroppen.
Medicin som indeholder stoffet kodein:
- Kodimagnyl
- Kodamid
- Kodipar
- Pinex Comp
Man har i Danmark ikke noget overblik over, hvor mange mennesker, der er afhængige af kodein.
Er du afhængig af smertestillende medicin, har du brug for behandling
Er man blevet afhængig af smertestillende medicin, kan det være svært at stoppe – og en løsning kan være at gå i behandling.
På Behandlingscenter Tjele tilbyder vi et behandlingsforløb, der indeholder en nøje fastlagt nedtrapningsplan, udarbejdet af vores læger og en behandling, der også tager fat på den psykiske afhængighed.
Bivirkninger ved smertestillende medicin
Smertestillende medicin har en række psykiske og fysiske bivirkninger, der er værd at være opmærksom på.
De mest almindelige bivirkninger er:
- Hovedpine
- Svedeture
- Udpræget træthed
- Langsom og overfladisk vejrtrækning
- Manglende appetit
- Kvalme og opkast
Blandt de mere sjældne bivirkninger ved smertestillende medicin, er søvnforstyrrelser og mareridt, problemer med synet og taleforstyrrelser.
Tjeles læger og sygeplejersker sikrer, at udtrapningen af smertestillende medicin foregår med mindst muligt ubehag.
Professionel behandling af smertestillende medicin
Har man fået smertestillende medicin gennem længere tid, må man ikke stoppe brat med medicinen, men i stedet lægge en plan for en langsom udtrapning sammen med en læge.
Hos Behandlingscenter Tjele, bliver du mødt af et professionelt sundhedspersonale bestående af erfarne misbrugsrådgivere, læger, sygeplejersker og psykiatere.
Du bliver mødt med empati og forståelse, for langt de fleste af vores behandlere kender fra egen erfaring, hvordan det er at være fanget i et misbrug.
Få hjælp i hele landet
Vi tilbyder behandling i hele landet og vores behandlingscentre ligger i smukke, fredfyldte omgivelser, hvor du får hjælp og støtte til at tage hånd om afhængigheden af smertestillende medicin én gang for alle.
En vigtig del af vores behandlingsmetode er at du får en personlig rådgiver, der følger dig gennem hele din behandling.
Med den rette hjælp kan du komme ud af afhængigheden og få et bedre liv.
● Døgnbehandling ● Ambulant behandling
Pårørende har stor indflydelse
De pårørende omkring den der er afhængig af smertestillende medicin, har stor indflydelse på om den afhængige indser, at der er brug for professionel behandling.
Ofte er det først når de pårørende konfronterer den afhængige, at et behandlingsforløb kommer i gang – men det skal gribes rigtigt an for at lykkes.
Overvej blandt andet, hvem der skal være til stede, hvornår samtalen skal finde sted, hvilken behandlingsmulighed der skal præsenteres og konsekvenserne hvis behandlingstilbuddet afvises.
Hør mere om behandling af afhængighed af smertestillende medicin
70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt
Smertestillende medicin og alkohol
Smertestillende medicin må ikke indtages sammen med alkohol, da effekten kan blive uforudsigelig.
Det gælder både håndkøbsmedicin og medicin købt på recept, som kan være sundhedsskadelige at tage sammen med alkohol.
Tager du smertestillende medicin med acetylsalicylsyre, eksempelvis Treo, og drikker alkohol, kan det øge risikoen for en indre blødning i din mave.
Har du spørgsmål om afhængighed af smertestillende medicin?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om behandling af afhængighed af smertestillende medicin.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Christina Bredahl Frederiksen
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Er du afhængig?
Tæt på en afhængig?
Behandlingscenter Tjele
70 20 40 80
Fastrupvej 3
8830 Tjele
Behandlingscenter Tjele
Vester Voldgade 96
1552 København
post@tjele.com