PÅRØRENDE TIL EN LUDOMAN

PÅRØRENDE TIL EN LUDOMAN

Vi sidder klar ved telefonerne på

70 20 40 80

alle dage

Pårørende til ludoman

Ludomani kan have alvorlige konsekvenser. Når pengespil bliver førsteprioritet, går det nemlig både ud over den, der er afhængig, og de pårørende. Men hvordan skal man som pårørende forholde sig til sygdommen og hvordan hjælper man en ludoman? Det forsøger vi at give et svar på her på siden, hvor du også finder information om sygdommen og behandlingsmulighederne.

Har du mistanke om, at din ægtefælle eller kæreste er ludoman?

Ring til os og få en snak om din situation.

Vi tager telefonen døgnet rundt – klar til at hjælpe dig.

Hvordan hjælper man en ludoman?

Ludomani er en anerkendt psykisk lidelse – og for langt de fleste kræver det professionel behandling at blive rask. Hvis du er pårørende til en, der måske lider af ludomani, så bør du gøre to ting: Få bekræftet din mistanke og få vedkommende til at gå i behandling. Problemet er imidlertid, at det er meget lettere sagt end gjort – for de fleste ludomaner har nemlig svært ved at erkende, at de har et problem og endnu sværere ved at træffe beslutningen om at gå i behandling. Det stiller de pårørende i en svær situation.

“Min søn på 27 år valgte at gå i døgnbehandling i januar 2019 for sin sygdom ludomani.

Familieprogrammet har givet mig forståelse for og hjulpet mig med at indse, at jeg er magtesløs overfor min søns misbrug og at det ikke er mig der har skylden for dette.
Jeg har fået hjælp og viden til at kunne se min kontrollerende rolle i vores forhold, at kunne sige fra overfor ham og hvordan jeg kan fremme vores fælles kommunikation.
Det at være sammen med andre pårørende og dele vores erfaringer og oplevelser var ubeskriveligt dejligt.”

Adfærdsmisbrug i det skjulte

Sammenlignet med andre typer misbrug, så er ludomani let at skjule. Selvom spilafhængighed både har fysiske og psykiske bivirkninger, så er det nemlig ikke så lette at spotte, som ved andre misbrug. De fleste ludomaner er også gode til at opretholde facaden, mens problemet hober sig op – for nære pårørende betyder det, at lidelsen er svær at opdage og at de med stor sandsynlighed bliver mødt af benægtelse og bortforklaringer, hvis de spørger ind til gamblingen. Hvis du er blevet mødt med modstand, når du har forsøgt at tage emnet op, er det altså helt almindeligt.

Er du tvivl om omfanget af din pårørendes gambling? Så kan du læse mere om ludomani her eller se vores liste over tegn på ludomani herunder.

Tegn på ludomani

Ludomaner reagerer ret forskellige på den adfærdsafhængighed, de har udviklet. Derfor kan det være svært at lave en tjekliste over symptomer og bivirkninger ved sygdommen. Men måske genkender du alligevel nogle af de adfærdsmæssige kendetegn herunder:

  • Bryder aftaler
  • Kommer med bortforklaringer
  • Er asocial og indadvendt
  • Har humørsvingninger
  • Er negativ og irritabel
  • Mangler overblik
  • Modløs og ubeslutsom
  • Fraværende og uengageret

Hvis der er et eller flere af symptomerne, der kendetegner din pårørendes adfærd, kan det være tegn på ludomani – og det bør du handle på.

Gratis behandling for ludomani

Hos Tjele tilbyder vi gratis behandling for ludomani! Som pårørende slipper du altså for at spekulere på, hvordan behandlingsforløbet skal finansieres. Ring på 70 20 40 80 og aftal nærmere – vi tager telefonen døgnet rundt.

Den svære samtale

Føler du dig ret sikker på, at din pårørende lider af ludomani? Og ønsker du, at han eller hun skal gå i behandling? Så bør du indstille dig mentalt på, at I skal have en svær samtale. Som oftest er det nemlig de pårørende, der får personer med et adfærdsmisbrug til at gå i behandling – og hvis konfrontationen bliver grebet rigtigt an, lykkes det i de fleste tilfælde.

Her er 3 simple råd, som kan være med til at skabe gode rammer for konfrontationen:

  • Timing

    Konfrontationen bør aldrig tages i forlængelse af en diskussion om ludomani. Tag snakken på en helt almindelig dag, hvor der ikke har været nogle problemer.

  • Deltagere

    Det kan være en god ide at være flere til stede ved konfrontationen. Som nær pårørende kan man regne med, at man under samtalen både vil følelse sig presset og være følelsesmæssigt påvirket – og her er det en god ide at have opbakning fra andre. De tilstedeværende bør alle have en relation til den, der lider af ludomani.

  • Forberedelse

    Tag dig tid. God forberedelse er vigtig for samtalens udfald! Overvej først og fremmest hvad målet med konfrontationen er, fx at få din pårørende i behandling. Dernæst skal du tage stilling til, hvad konsekvenserne er, hvis samtalen ikke går som planlagt og din pårørende afviser behandlingsmuligheden. Det er vigtigt, at du er realistisk omkring konsekvenserne, for dem skal du turde holde fast i, hvis samtalen ikke forløber som du havde håbet. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at løsningen på problemet ikke bliver til diskussion. Hav derfor kun ét behandlingstilbud klar.

Har du brug for hjælp til konfrontationen? Hvert år hjælper vi pårørende med at blive klar til at konfrontere en af deres nærmeste og motivere dem til at gå i behandling. Ring på 70 20 40 80 og få råd og vejledning til, hvordan du griber situationen an – det er helt uforpligtende og vi tager telefonen hele døgnet rundt.

Behandling til pårørende

Det er mentalt hårdt at være pårørende til en, der lider af ludomani. Det påvirker relationen og skaber utryghed og tvivl i forholdet samt bekymringer om økonomien og konsekvenserne af adfærdsmisbruget. Derfor er det vigtigt, at du ikke glemmer dig selv. For at blive bedst muligt rustet til at støtte og hjælpe din pårørende gennem en svær periode, kan det være en god ide at tale med professionelle om din situation – det kommer du til i vores behandlingsforløb for pårørende.

Behandlingsforløbet består af en række samtaler om problemet – både individuelle og i grupper med andre pårørende, der kæmper med samme problem. Forløbet tager udgangspunkt i de følelser og frustrationer, du brænder inde med, og de udfordringer, der gør hverdagen problemfyldt for dig:

Behandlingsforløb for pårørende

Vi har en indledende samtale om din situation. Samtalen afholdes som regel et par uger efter, at dit familiemedlem/kæreste er startet i behandling for ludomani.

Mødet er henvendt til alle pårørende, der er i behandling.

5 møder for de tre nærmeste, der afholdes ugentligt – eller som et 3-dages kursus uden overnatning. Sidstnævnte mulighed udbydes kun på Sjælland.

Familiesamtale

Behandlingscenter Tjele tilbyder en familiesamtale til de familier, der ønsker det.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om behandlingsforløbet for pårørende?
Ring på 70 20 40 80 og få en snak med en af vores erfarne misbrugsrådgivere
– det er uforpligtende og vi tager telefonen hele døgnet rundt.

Behandlingscenter Tjele - Fastrupvej 3, 8830 Tjele - Tlf.: 70 20 40 80 - E-mail: post@tjele.com