Tag det vigtige skridt og få rådgivning om ludomani på 70 20 40 80
Ring til vores ludomanirådgivere for en fortrolig samtale om, hvordan vi bedst hjælper dig fri af ludomani og spilafhængighed.
Behandling af ludomani
Tjeles ludomanibehandling i Kolding består af primærbehandling og efterbehandling.
Hvis der er behov for intensiv behandling af spilafhængighed, er der mulighed for 14 dages døgnbehandling, inden man starter i primærbehandlingen.
- Primærbehandlingen foregår over 7 – 9 uger, mandage og torsdage kl. 17.00 – 21.00.
- Efterbehandling foregår over 4 måneder, tirsdage kl. 17.00 – 21.00.
Behandling tidspunkter
Behandlingen af ludomani foregår udenfor normal arbejdstid, så man fortsat kan passe job eller uddannelse. Der bliver serveret et let måltid i løbet af aftenen.
Mål med behandlingen af ludomani
I ludomanibehandlingen i Kolding lærer man at kontrollere spilletrangen, at omgås penge med fornuft og hvordan man over tid genvinder tilliden fra dem der føler sig svigtet.
Behandlingen af ludomani består af foredrag og undervisning, samtaler med rådgivere og skriftlige individuelle opgaver.
De temaer du kommer til at lære mere om i behandling af ludomani er:
- Forståelse af ludomani og de tanker og den adfærd der fører til spil.
- Situationer der giver trang til at spille.
- Håndtering af spilletrang.
- Håndtering af gæld og planlægning af økonomi.
- Arbejdet med at genvinde tilliden fra familie og nære pårørende.
99% var tilfredse med ludomanibehandlingen
I en tilfredshedsundersøgelse blandt 136 spilafhængige i behandling, oplyste 99% af deltagerne at de var ”Tilfreds” eller ”Meget tilfreds” med undervisningen i ludomanibehandlingen.
Professionel ludomanibehandling
Tjele har haft ludomani behandlingstilbud i det sønderjyske område siden 2007.
Alle der bor i Sønderjylland og de større byer Sønderborg, Haderslev, Aabenraa, Vojens og Tønder kan få gratis behandling af ludomani i Kolding.
Ansatte har tavshedspligt
Alle ansatte har tavshedspligt, så kan være tryg ved din anonymitet og du bestemmer selv om du vil fortælle om din ludomani til andre.
Hundredvis af spilafhængige og pårørende får hjælp
Vores team af ludomanibehandlere, psykiatere og læger hjælper hvert år flere hundrede ludomaner samt pårørende rundt i hele Danmark.
Vores ludomanibehandlere har personlige erfaringer
Vi ved godt det kan være grænseoverskridende at indrømme man er fanget i ludomani og ikke længere kan styre sit spil, men vores behandlere har personlig erfaring med misbrug og afhængighed og ved hvordan det er, når livet kommer ud af kontrol.
“Så længe spillet kørte var jeg høj. Men når jeg havde tabt alle mine penge, var det som at falde ned i et dybt sort hul. Ludomani er som en vild rutchebane der altid ender galt.”
Sådan kommer du i gang med behandling af ludomani
- Ring til Behandlingscenter Tjele på 70 20 40 80 og aftal tid til en forsamtale med en af vores rådgivere fra ludomanibehandlingen på Akseltorv 6 i Kolding.
- Ved forsamtalen planlægges opstart af ludomanibehandling og familierådgivning. Tag gerne partner eller familiemedlem med til samtalen.
- Opstart af ludomanibehandlingen hos Tjele i Kolding.
Ludomani rammer hele familien
Det er svært at være tæt på en ludoman, når spillet får overtaget.
Desværre er uærlighed altid en del af spilafhængighed, og partner, forældre og søskende har ofte brug for hjælp til at bryde de negative familiemønstre.
Derfor er familierådgivning, uden at ludomanerne deltager, en del af ludomanibehandlingen:
- Familierådgivning for pårørende til ludomaner foregår i Kolding onsdage kl. 17.00 til 20.00.
Familierådgivningen indeholder:
- Foredrag om ludomani og pårørendeproblematikker.
- Gruppesamtaler med andre pårørende til ludomaner.
Rådgivning til dig der er pårørende til en ludoman
Ring til ludomanirådgiverne på 70 20 40 80 – åbent alle dage.
Ludomaner har behov for behandling
Som pårørende til en ludoman må du forstå, at en spilafhængig ikke af sig selv ændrer adfærd og stopper, de har behov for professionel behandling til deres ludomani.
Pårørende kan hjælpe ludomanen i behandling
De pårørende har stor indflydelse på om den der er afhængig af spil, kommer i gang med en ludomanibehandling og du hjælper bedst ludomanen ved at planlægge og gennemføre en motiverende samtale, hvor du stiller krav om at ludomanen får professionel hjælp.
Sådan får pårørende en spilafhængig i behandling
Vi har samlet en række råd til, hvordan du planlægge og gennemfører en samtale, der gør indtryk på den der spiller og som motiverer til at starte i en ludomanibehandling.
Her finder du ludomanibehandling i Sønderjylland
Tjeles behandling af ludomani i Sønderjylland ligger på Akseltorv 6 i Kolding.
Kommer du med bil fra f.eks. Sønderborg, Haderslev, Aabenraa, Vojens eller Tønder kommer du hurtigst til Kolding via E45 eller landevej 25.
Der er parkeringsmuligheder tæt på ludomanibehandlingen.
Ankommer du med bus eller tog, tager det cirka 10 min. at gå fra Banegårdspladsen.
Ludomanibehandling til dig fra Odense, Vejle og Fredericia
Spilafhængige og ludomaner fra Odense og resten af Fyn – Trekantsområdet, Vejle og Fredericia kan også få gratis behandling af ludomani i Kolding.
Kører du i bil tager turen fra til behandlingen af ludomani i Kolding under en halv time.
Fra Odense tager køreturen præcis 1 time, til ludomanibehandlingen på Akseltorv 6 i Kolding.
Ludomanibehandling i Kolding
Behandlingscenter Tjele
Akseltorv 6
6000 Kolding
Tlf. 70 20 40 80