Behandling til ludomaner i Nordjylland
Vores behandling af ludomani er et gratis tilbud til alle, der har problemer med spil, uanset om den der er fanget i ludomani spiller Lotto, skrabelodder, sport betting eller kortspil.
Tjeles behandling af ludomani i Aalborg er det eneste gratis tilbud i Nordjylland. Gratis fordi vi er godkendt og støttet af Sundheds- og Ældreministeriets ludomanipulje der finansierer ludomanibehandlingen.
Ludomaner har brug for behandling af deres ludomani
Har man udviklet ludomani, er beslutsomhed og vilje ikke nok til at stoppe afhængigheden af spil. Ludomaner har behov for professionel behandling.
Ludoman? – Få rådgivning på 70 20 40 80
Ring til Tjeles ludomanirådgivere for en samtale om, hvordan vi bedst hjælper dig.
Mål med ludomanibehandling
Ludomanibehandlingens mål er at stoppe med alt spil om penge, at opnå en bedre livskvalitet og styrke forholdet til familien. Livet uden pengespil skal opleves som en gevinst og ikke et tab.
95% har fået det bedre psykisk
I en tilfredshedsundersøgelse blandt 136 i behandling for ludomani, oplyste 95% at de har fået det psykisk bedre under ludomanibehandlingen.
Indhold i behandling af ludomani
Ludomani rammer ikke kun den spilafhængige, men hele familien. Derfor handler ludomanibehandlingen både om håndtering af trangen til at spille, styring af økonomi og hvordan man som ludoman genvinder tilliden fra de pårørende.
Ludomanibehandling efter arbejdstid
Behandlingen foregår efter normal arbejdstid, så det er muligt at passe job, uddannelse eller læreplads samtidigt. Er der behov for intensiv behandling af spilafhængighed, er der mulighed for at komme i en 14-dages døgnbehandling, inden man starter det ambulante forløb.
”Det første jeg tænkte på om morgenen var, hvilke kampe jeg skulle spille på i dag – og det sidste jeg tænkte på før jeg faldt i søvn var, hvorfor det igen gik galt. Mine tanker var gennemsyret af ludomani”.
Emner der indgår i behandling af ludomani
I Tjeles behandling til ludomaner arbejder vi med en række emner, der handler om ludomani, situationer der giver trang til at spille, håndtering af trang, gæld og planlægning af økonomi samt redskaber til at forebygge at spilafhængigheden tager over igen.
Medarbejdere i ludomanibehandlingen
Tjeles team af ludomanirådgivere, psykiatere og læger hjælper hvert år op mod 400 ludomaner og deres pårørende. De har selv erfaring med misbrug og kender til den adfærd og de tankemønstre, som ligger bag at man mister kontrollen over sit spil.
Tavshedspligt hos de ansatte
Alle ansatte har tavshedspligt, så du bestemmer selv om du vil fortælle andre om dine problemer med spil.
Behandlingsforløb
Behandlingen er opdelt i en primærbehandling og en efterbehandling:
- Primærbehandlingen foregår over 7 – 9 uger, mandage og torsdage kl. 17.00 – 21.00.
- Efterbehandling foregår over 4 måneder, tirsdage kl. 17.00 til 21.00.
Sådan kommer du i gang med ludomanibehandling
- Ring til Tjele på 70 20 40 80 og aftal tid til en forsamtale.
- Ved forsamtalen planlægges opstart af ludomanibehandling og familirådgivning. Tag gerne partner eller familiemedlem med til samtalen.
- Opstart af ludomanibehandling hos Tjele.
Behandling af ludomani består af
- Foredrag og undervisning om ludomani
- Individuelle samtaler med ludomanirådgiver
- Skriftlige opgaver
- Gruppearbejde
Pårørende har det svært
Mange pårørende føler sig vrede og fortvivlede over ludomanens spil og adfærd. De har ofte prøvet mange gange at få den spilafhængige til at stoppe, uden resultat. Derfor tilbyder Tjele både ludomanen og familien hjælp til at ændre de familiemønstre, som ludomani har skabt.
Familierådgivning
Tjeles familierådgivning består af foredrag og gruppesamtaler, hvor du kommer til at møde andre pårørende. I familierådgivningen deltager ludomaner ikke.
- Familiebehandlingen foregår onsdage fra kl. 17 til 21.
Pårørende kan hjælpe ludomanen i behandling
Familie og nære pårørende har stor betydning for om en ludoman kommer i gang med behandling. Men det skal gribes rigtigt an, med en motiverende samtale.
Få ludomanen til at indse at spillet har taget overhånd
At få en spilafhængig til at erkende sin ludomani, kræver forberedelse, så vi anbefaler at de pårørende holder et møde og forbereder hvad der skal siges, og hvad det forventes ludomanen skal gøre efter mødet.
Rådgivning om ludomani på 70 20 40 80 - åbent alle dage
Ring til vores ludomanirådgivere for en fortrolig samtale om, hvordan vi bedst hjælper dig.
Ludomaner bliver fristet til at spille i Aalborg
Aalborg har meget at byde på med Aalborg Zoo, Musikkens Hus ved havnefronten og Nordkraft kulturhuset tæt på Det Jyske Musikkonservatorium. Men Aalborg har også mange spillehaller, sport betting cafeer og Nordjyllands eneste live casino, hvor ludomaner bliver fristet til spille.
Her finder du Tjeles ludomanibehandling i Nordjylland
Vores behandling af ludomani i Nordjylland foregår på Adelgade, centralt placeret midt i Aalborg og kun 500 meter fra Aalborg Station.
Kommer du med bil fra de større byer i Nordjylland, f.eks. Hjørring, Frederikshavn, Thisted eller Nørresundby er der parkering ved Utzon Center – eller Ved Stranden, tæt på Radisson Blu Limfjord.
Tjeles Ludomanibehandling i Aalborg
Behandlingscenter Tjele
Adelgade 2
9000 Aalborg
Tlf. 70 20 40 80