Vi sidder klar ved telefonerne på
MINNESOTABEHANDLING
Minnesotakur til behandling af misbrug
Hos Behandlingscenter Tjele anvender vi Minnesotabehandling som en ramme for vores behandling af forskellige typer misbrug.
Modellen er ikke blot den mest anerkendte, men også den mest benyttede, bedst undersøgte og mest effektive til misbrugsbehandling.
1.900
danskere er hvert år i behandling hos Tjele
95 %
af vores deltagere
er tilfredse med behandlingen
34 års
erfaring med behandling af alkoholmisbrug
Har du spørgsmål om Minnesotabehandling?
Ring 70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt.
Misbrugsbehandling baseret på Minnesota-modellen er brugt i hele verden
Minnesotabehandling, Minnesota-modellen og Minnesotakur er nogle de forskellige navne denne behandlingsmetode er kendt under her i Norden.
Behandlingen kendes også som 12-trins programmet og er den mest anerkendte og benyttede behandlingsform rundt i verden.
Se film med Susan der var i minnesotabehandling:
Brug din sundhedsforsikring til behandling
Mere end 2.3 million danskere har en sundhedsforsikring, enten gennem deres arbejdsplads eller gennem deres ægtefælle – og i langt de fleste tilfælde dækker den udgifterne til en Minnesotabehandling.
Målet med Minnesotabehandling
Målet i en Minnesotabehandling er, at misbrugeren kommer til kræfter, får det bedre fysisk og psykisk og får de nødvendige redskaber til at fortsætte sit liv uden misbrug.
En Minnesotakur kan anvendes mod alle former for misbrug, da det er mange af de samme mekanismer, der gør sig gældende, uanset om afhængigheden er af alkohol, kokain, hash, medicin eller noget helt fjerde.
Sådan foregår Minnesotabehandling hos Tjele
12-trinsprogrammet eller Minnesotamodellen er en effektiv behandlingsform for mennesker, der er afhængige af rusmidler som alkohol, hash eller kokain og for mennesker der er afhængige af en uhensigtsmæssig adfærd som ludomani eller pornoafhængighed.
I Minnesotabehandling er der blandt andet fokus på:
- Daglig undervisning, gruppeterapi, individuelle samtaler og fællesmøder.
- At alle får en grundig lægeundersøgelse ved behandlingens start.
- At have kroppen i fokus, f.eks. med gå og løbeture samt træning
- Meditation og afslapningsøvelser.
- NADA (øreakupunktur), saltbad og massage.
- Sund og nærende mad, så alle får de nødvendige vitaminer og mineraler.
Se film med René der var i minnesotabehandling:
Behandlere med personlig misbrugserfaring
Minnesotabehandling bygger tidligere misbrugeres erfaringer. Derfor har alle behandlerne selv haft misbrug inde på livet og er ædru alkoholikere og clean misbrugere.
Lige nøjagtigt dét, at tidligere misbrugere varetager behandlingen, er en af nøglerne til den succes, som Tjeles Minnesotabehandling har opnået:
- Som afhængig mødes du med en forståelse og indlevelse, du kun kan møde hos én, der selv har været afhængig.
- Kun en ædru alkoholiker kan helt forstå, hvordan du har det, når du stadig drikker.
- En ædru alkoholiker ved også, hvad der skal til for at ændre på dine uhensigtsmæssige mønstre.
- Den tidligere misbruger har ofte selv fået hjælp via Minnesotabehandling og er derfor i stand til at vise dig vej ud af en situation, der ellers kan forekomme helt håbløs.
I undervisningen lærer man om at fortsætte sit liv uden misbrug, når behandlingen er afsluttet.
Professionelt behandlingsteam
Det er naturligvis ikke nogen behandlingsmæssig kompetence i sig selv at være ædru alkoholiker eller clean misbruger. Derfor har alle ansatte i Tjeles Minnesotabehandling en faglig uddannelse og stor erfaring med at arbejde ud fra Minnesota-modellen. Vores behandlingsteam er et tværfagligt team af:
Psykiatere
Sygeplejersker
Terapeuter
Misbrugsbehandlere, alkologer og lignende.
Alle ansatte har naturligvis været fri af misbrug i årevis og har en en lang og stabil ædruelighed.
Er du pårørende til en alkoholiker?
De nære pårørende kan ofte se alkoholproblemerne, længe før alkoholikeren selv.
Ofte vil en alkoholiker dog afvise, eller bagatellisere sine problemer. Derfor er det vigtigt, at man som pårørende holder fast og stoler på sine egne observationer og mavefornemmelser.
Hvad gør en Minnesotakur?
En Minnesotakur hjælper klienten igennem de mange faser og ambivalente følelser, der findes hos en misbruger i behandling.
Hos Tjele arbejder vi med Minnesotabehandlingens ud fra, at når man lader et misbrug styre sit liv, så udøver man også en vis grad af selvhad.
Det kan være, man gør det bevidst, men det kan også foregå ganske ubevidst. Uanset hvad, er det ikke til at komme udenom, at man udøver en form for vold på sin krop og sit sind.
Minnesotakurens faser
Minnesotabehandling er bygget op omkring faste rutiner og en fasetankegang der består af:
- Misbrugsfasen
- Den positive fase
- Livsglæde
For at komme væk fra en hverdag med selvhad, skal man først ud af sit misbrug.
Efterfølgende vil man kunne sigte efter andre og mere positive faser, hvor man gradvist får det bedre med sig selv.
Sidste fase er fuld af livsglæde, og det er i denne ultimative og afsluttende fase, man afslutter Minnesotakuren.
Behandlingsforløbet i en Minnesotakur bygger på faste rutiner
Hverdagen hos Tjele er struktureret efter et skema med nogle faste rutiner.
Vi hjælper klienten med at flytte sine tanker væk fra sit misbrug og få dem til at kredse om andre ting. Det kan f.eks. være ved at fokusere på meditation, på fysisk aktivitet eller på mindre huslige pligter. På denne måde kan man lære at udøve afholdenhed fra sit misbrug ved simpelthen at flytte fokus fra det og koncentrere sig om andet indhold.
Få hjælp i hele landet
Tjele har centre landet over og tilbyder:
- Eneværelser til alle
- Personlig rådgiver, der følger dig gennem hele forløbet
- Lægeligt overvåget afrusning og abstinensbehandling
- Gratis afhentning
- Familiebehandling
● Døgnbehandling ● Ambulant behandling
Ring og få anonym rådgivning
70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt.
Sammen med andre i Minnesotabehandling
I Tjeles Minnesotabehandling er man aldrig alene om sine problemer.
Når man modtager en Minnesotabehandling, kommer man til at møde andre mennesker, der har nogle af de samme problemer, som man selv har.
Behandlingen foregår blandt andet i terapigrupper, hvor fællesnævneren for alle deltagere er, at de i en eller anden grad er ude i et misbrug.
Minnesotabehandling med gruppeterapi og individuelle samtaler
Det kan virke grænseoverskridende at skulle tale med fremmede om alle de følelser, der er involveret i et misbrug. Men vi ved af erfaring, at gruppeterapien er utroligt effektiv, og at vores klienter bliver glade for denne del af behandlingen og oplever, at det er en stor støtte at dele deres oplevelser med andre i samme situation.
I en Minnesotakur modtager man også individuel terapeutisk behandling, hvor man kan snakke med behandlere og komme i dybden med, hvilke værktøjer og teknikker, der virker bedst for en selv. Disse værktøjer vil man altid have med i bagagen, og de er altafgørende for, at behandlingen er effektiv på længere sigt.
Har du spørgsmål om minnesotabehandling?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om minnesotakuren eller om behandling med brug af minnesotamodellen.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Christina Bredahl Frederiksen
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Er du afhængig?
Tæt på en afhængig?
Behandlingscenter Tjele
70 20 40 80
Fastrupvej 3
8830 Tjele
Behandlingscenter Tjele
Vester Voldgade 96
1552 København
post@tjele.com