Vi sidder klar ved telefonerne på
DØGNBEHANDLING
Døgnbehandling mod alkoholmisbrug
Hos Behandlingscenter Tjele tilbyder vi døgnbehandling mod alkoholmisbrug.
I døgnbehandlingen er der tid og ro til arbejde intenst med misbruget, væk fra hverdagens pligter og fristelser.
1.900
danskere er hvert år i behandling hos Tjele
95 %
af vores deltagere
er tilfredse med behandlingen
34 års
erfaring med behandling af alkoholmisbrug
Når man starter i døgnbehandling
Vi lægger stor vægt på at undgå ventetid på at komme i døgnbehandling hos Behandlingscenter Tjele og man kan næsten altid starte, så snart beslutningen er taget.
For at gøre det så nemt som muligt tilbyder vi gratis afhentning på hjemmeadressen.
Ring og få rådgivning om døgnbehandling
70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt.
Første skridt er afrusning og abstinensbehandling
De fleste af vores klienter starter behandlingen på Tjele Søgården, som er vores enhed for afrusning og abstinensbehandling.
Her sørger læger, sygeplejersker og plejepersonale for den nødvendige medicinske behandling, og her foretages også en udredning af både fysik og psyke.
Når man er blevet ædru eller clean, og ens tilstand er stabiliseret, begynder den egentlige døgnbehandling på vores centre rundt i landet.
Sådan foregår døgnbehandlingen
Noget af det første, der sker i døgnbehandlingen af afhængighed, er, at man bliver introduceret til ens personlige rådgiver, der følger én i resten af behandlingen.
Rådgiverne er specialuddannet til at behandle afhængighed, og de fleste har samtidig også personlige erfaringer med afhængighed af alkohol eller stoffer.
Du møder altså en fagperson, der af egen erfaring ved, hvad det hele drejer sig om.
En døgnbehandling varer som regel fire uger, men opholdet kan eventuelt varer lidt længere tid, hvis der er tale om blandingsmisbrug af alkohol og medicin.
Brug din sundhedsforsikring til døgnbehandling
Mere end 2.3 million danskere har en sundhedsforsikring, enten gennem deres arbejdsplads eller gennem deres ægtefælle – og i langt de fleste tilfælde dækker den udgifterne til en døgnbehandling.
Se film med Morten, der har været i døgnbehandling hos Tjele:
Behandlingsprogrammet
Døgnbehandlingen hos Behandlingscenter Tjele følger et skemalagt og struktureret program målrettet misbrugere, der giver klienten mulighed for – måske for første gang i livet – at arbejde seriøst med sit problem.
Al behandling tager udgangspunkt i Minnesotamodellen, den mest anerkendte og anvendte metode til misbrugsbehandling på verdensplan.
Behandlingsprogrammet består først og fremmest af:
- Undervisning
- Foredrag
- Gruppeterapi
- Meditation
- Personlige samtaler
Gennem foredrag og undervisning får man et godt kendskab til, hvad afhængighed af alkohol eller stoffer vil sige på såvel et fysisk, et psykisk som et mentalt plan.
Man får større selvindsigt og viden om afhængighedens udvikling, dens symptomer og konsekvenser. Og man bliver klædt på til at håndtere livet efter døgnbehandling – uden misbrug.
Mulighed for samtaler med psykiater
Der kan i forbindelse med døgnbehandling opstå behov for særlig hjælp med følelsesmæssige eller personlige problemer. Man har derfor mulighed for, efter aftale, at få samtaler med psykiater. For at kunne imødekomme behovet for en hurtig konsultation er der på alle døgnbehandlingscentre etableret mulighed for, at konsultation kan foregå via Tv-skærm.
Er der behov for lægehjælp eller diverse undersøgelser, som vores egen læge ikke umiddelbart kan klare, vil dette blive arrangeret efter aftale eller henvisning.
Gruppebehandling
Dele af døgnbehandlingen foregår i grupper.
I gruppebehandlingen er der mulighed for at lytte til andres erfaringer og dele ens egne, så man oplever at man ikke er alene og at man befinder sig i et fællesskab, hvor hjælpen er gensidig.
Hos Tjele er der ingen løftede pegefingre, men en tryg og konstruktiv stemning, hvor vi sammen arbejder for at komme på ret køl igen.
Behandlingsfilosofien bag Tjeles døgnbehandling
Formålet med vores døgnbehandling er, at man får gjort sin afhængighed synlig og får hjælp og redskaber til at få den stoppet.
Vores ønske er at møde alle med respekt, forståelse og tillid – og at møde dem præcis dér, hvor de er.
Faglighed er en hjørnesten i al behandling hos Behandlingscenter Tjele. Derfor er alle misbrugskonsulenter specialuddannede, og på alle centre er tilknyttet læge, terapeuter og plejepersonale.
Hos Tjele bliver man altid mødt af både professionalisme og empati.
Ambulant behandling eller døgnbehandling af afhængighed
Behandlingscenter Tjele tilbyder både ambulant behandling og døgnbehandling med gode resultater.
Er du pårørende til et menneske, der har brug for behandling?
De fleste henvendelser til os kommer fra pårørende til en misbruger.
Ofte føler de pårørende sig magtesløse og frustrerede og ved ikke, hvordan de skal håndtere deres kæres misbrug. De har brug for råd til at få ændret den uholdbare situation de står i.
I familier præget af misbrug er der næsten altid brudte løfter, skuffede forventninger og konflikter i forbindelse med misbrugeren, som ofte vil nægte at have et problem eller bagatellisere misbruget.
Løfter om at drikke mindre eller stoppe med at tage stoffer brydes gang på gang. Og al snak om at gå i behandling afvises.
De pårørende får i sidste ende, den der drikker, i behandling
Hos Behandlingscenter Tjele har vi mere end 30 års erfaring med alkoholbehandling, og vi har hjulpet tusindvis af danske familier ud af misbrugets skygge.
Det er næsten altid de pårørende, der i sidste ende får, den der drikker, til at gå i behandling, men at motivere til behandling er vanskeligt, og det kræver god forberedelse.
Du er altid velkommen til at kontakte os på 70 20 40 80, hvis du har brug for gode råd til at motivere, den der drikker, til at gå i døgnbehandling. Det er gratis, anonymt og uforpligtende.
Få hjælp i hele landet
Tjele har centre landet over og tilbyder:
- Eneværelser under hele opholdet
- Personlig rådgiver, der følger dig gennem hele forløbet
- Lægeligt overvåget afrusning og abstinensbehandling
- Gratis afhentning
- Familiebehandling
● Døgnbehandling ● Ambulant behandling
Har du spørgsmål om vores døgnbehandling?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om misbrug, afhængighed eller døgnbehandling.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Christina Bredahl Frederiksen
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Er du afhængig?
Tæt på en afhængig?
Behandlingscenter Tjele
70 20 40 80
Fastrupvej 3
8830 Tjele
Behandlingscenter Tjele
Vester Voldgade 96
1552 København
post@tjele.com