ALKOHOLAFVÆNNING
Mere end 30 års erfaring med alkoholafvænning
Tjeles alkoholafvænning sker på vores modtageenhed, hvor der foretages et lægetjek og man udredes for eventuelle fysiske og psykiske problematikker, der skal tages hånd om i afvænningen.
Mens alkoholafvænningen foregår, tilses man dagligt af læge, sygeplejersker og andet sundhedspersonale.
Når man er klar, fortsætter den terapeutiske behandling på vores behandlingscentre rundt i landet.
34 års
erfaring med behandling af alkoholmisbrug
1.900
danskere er hvert år i behandling hos Tjele
95 %
af vores deltagere
er tilfredse med behandlingen
Få rådgivning om alkoholafvænning?
Ring 70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt
Professionel alkoholafvænning i Jylland eller på Sjælland
Har man udviklet et alkoholmisbrug, har man behov for alkoholafvænning, men man løser ikke et alkoholproblem selv – det siger al erfaring.
Derfor anbefaler vi alkoholafvænning på et af vores døgncentre i Jylland eller på Sjælland.
Alkoholafvænning som døgnbehandling giver ro og tid til eftertanke for den der har et misbrug – og et tiltrængt pusterum for de pårørende.
Se film med Morten, der er ædru alkoholiker:
Alkoholafvænning væk fra fristelser og travlhed
Mange alkoholmisbrugere har behov for en tid, hvor man er trukket ud af sit vante miljø og de fristelser, der findes i dagligdagen.
I vores døgnbehandling er der ro og tid til at fordybe sig i behandlingen, og få de redskaber, der skal til, for at skabe et godt liv uden alkoholmisbrug.
Alkoholafvænningen lærer dig at håndtere din afhængighed, og den giver dig redskaber til et godt liv uden alkohol.
Test om du har et alkoholmisbrug
Prøv vores alkoholtest og se, om du har brug for hjælp til et alkoholmisbrug. Alkoholtesten er udviklet af WHO (World Health Organization) og bruges af læger og behandlingscentre i hele verden.
Alkoholafvænning – vi har erfaringen og resultaterne
Alkoholafvænning på et af Tjeles centre tager udgangspunkt i Minnesotamodellen, der er den mest anerkendte, men også den mest benyttede, bedst undersøgte og mest effektive til misbrugsbehandling.
Det første, der sker, når du starter i alkoholafvænning, er, at du møder din rådgiver, der selv er tidligere misbruger.
De fleste rådgivere er selv er ædru alkoholikere, det er en hjørnesten i Minnesotamodellen som giver en stor forståelse og empati mellem behandler og klient.
Rådgiverne i vores alkoholafvænning, har desuden en faglig og terapeutisk uddannelse som misbrugsrådgiver og/eller psykoterapeut.
Efter utallige forsøg på selv at styre mit alkoholmisbrug ringede jeg til Tjele og kom i 4 ugers døgnbehandling. Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.
Alkoholafvænning i en struktureret hverdag
Ro og regelmæssighed er med til at skabe grobund for en vellykket behandling.
I alkoholafvænningen møder du en struktureret hverdag, som er med til at skabe denne ro og regelmæssighed.
Alkoholafvænning hos Behandlingscenter Tjele består bl.a. af:
- Fælles morgenmøde, hvor vi siger godmorgen og tager hul på den nye dag.
- Undervisning/foredrag, der giver viden om sygdommen afhængighed og større selvindsigt.
- Gruppeterapi.
- Individuelle samtaler med den personlige rådgiver.
Der er også en række skriftlige opgaver, der hjælper med at synliggøre afhængigheden og dens følger.
Opgaverne giver dig også hjælp og brugbare redskaber til at få afhængigheden stoppet.
Pårørende til en misbruger i alkoholafvænning
Når en i familien drikker, bliver alle i familien berørt og derfor er der altid et tilbud om familiebehandling til de pårørende til deltagerne i Tjeles alkoholafvænning.
I Behandlingscenter Tjeles familieprogram vil du møde andre pårørende, og du vil få hjælp og støtte til hvordan du forholder dig til livet med en ”ny-ædru”.
Der er også tilbud til børn og teenagere, hvor en af forældrene er i alkoholafvænning – enten som individuelle samtaler eller i gruppe sammen med andre i samme situation.
Alkoholmisbrugere har svært ved at indse alvoren i deres misbrug
Det er oftest de nære pårørende som kontakter os med frustration og tvivl om, hvordan de skal håndtere den der drikker.
Alkoholmisbrugere har ofte har svært ved at indse alvoren i deres misbrug, også selv om de pårørende oplever drikkeriet som meget belastende.
Vi hjælper gerne med rådgivning om, hvordan man kan motivere den afhængige til at gå i alkoholafvænning.
Ring og få en uforpligtende samtale
70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt
Få svar på dine spørgsmål om alkoholafvænning
At påbegynde et forløb med alkoholafvænning er en stor beslutning – og det skal både føles trygt og sikkert at starte i behandling. Derfor har vi samlet en liste med svar på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet vores tilbud om alkoholafvænning. Vi håber, at det kan hjælpe dig i din søgen efter det rigtige behandlingsforløb til dig selv eller din pårørende.
Hvad koster alkoholafvænning?
Behandlingscenter Tjele tilpasser behandlingsforløbet til den enkelte deltagers behov. Behandlingslængden kan variere efter misbrugets alvor og karakter, og vi har en lang række behandlingstilbud som blandt kan indeholde ambulant behandling som opfølgning på døgnbehandlingen, udslusningsbehandling, hvor man er hjemme i perioder i løbet af behandlingen. Derfor afhænger prisen af hvilken behandling, der aftales.
Vi anbefaler dig derfor til at kontakte os og få en snak om hvilken behandling, der i givet fald vil være den rigtige for dig – og vi kan så oplyse dig prisen.
Hvis du vil vide mere om priser hos Tjele, kan du læse meget mere her: Priser på misbrugsbehandling
Kan man få tilskud til alkoholafvænning?
Tjele er et privat behandlingscenter – men der er flere muligheder for at få hjælp til finansiering af behandlingen. Har man tegnet en sundhedsforsikring – enten privat eller gennem sin arbejdsgiver – så dækker den med stor sandsynlighed udgifterne til alkoholafvænning eller anden misbrugsbehandling.
Samtidig samarbejder Behandlingscenter Tjele med en lang række danske kommuner, som har mulighed for at bevilge behandlingen.
Og så har en del virksomheder en alkoholpolitik, som indebærer hel eller delvis finansiering af alkoholafvænning.
Hvordan foregår alkoholbehandling?
Tjele har mere end 25 års erfaring med alkoholafvænning og herunder kan du læse om 3 ting, der er kendetegnende for vores behandling.
Professionel vurdering og afrusning
Som det eneste behandlingscenter i Danmark har Behandlingscenter Tjele en selvstændig modtagelsesafdeling – Søgården – hvor man bliver mødt af et behandlingsteam der består læger, sygeplejersker, rådgivere og omsorgspersonale.
En grundig vurdering af både fysiske og psykiske problematikker er afgørende for en succesfuld alkoholbehandling, og når man ankommer til Tjele, foretages en helbredsundersøgelse, der bliver taget blodprøver, og der ordineres abstinensmedicin, hvis der er behov for det.
Man forbliver på Søgården så længe man har behov for en lægelig indsats, og når man er klar overgår man til den egentlige alkoholafvænning.
Personlig rådgiver gennem hele forløbet
Når man starter sin alkoholafvænning, får man tilknyttet en personlig rådgiver, som følger en i hele behandlingsforløbet. Ale rådgivere er udover at være professionelt uddannede misbrugsbehandlere selv tidligere misbrugere, så de har personlig erfaring med den proces vores deltagere går igennem.
Der er løbende individuelle samtaler mellem deltager og behandler, og den personlige rådgiver er samtidig kontaktperson, skulle der opstå problemer eller udfordringer i løbet af behandlingen.
Behandling sammen med andre i samme situation
Af vores tilfredshedsundersøgelser viser det sig, at vores deltagere vægter behandling sammen med andre i samme situation som meget positivt – faktisk er det en af de parametre i behandlingen, der vægtes som mest positivt.
Det står i kontrast til hvad mange forventer, inden de går i behandling, hvor mange tænker det som noget grænseoverskridende at skulle dele sine personlige erfaringer med andre.
Men det er meget befriende at kunne tale om sin situation med andre uden fordømmelse – og om ting som kan være svære at forstå, hvis man ikke har prøvet det selv.
Derfor ser vi også et meget stærkt sammenhold mellem vores deltagere, og mange fortæller, at de i løbet af behandlingen har skabt venskaber, som stadig holder den dag i dag.
Får man medicin under alkoholafvænning?
Afrusning og abstinensbehandling kan være nødvendigt i forbindelse med alkoholafvænningen.
Når man stopper med at drikke alkohol, kan man opleve fysiske abstinenser i form af rysten på hænderne, svedeture, hovedpine og diarré og psykiske abstinenser som tankemylder og indre uro. Er der behov for dette udskrives der abstinensmedicin, så abstinensfasen bliver så smertefri som muligt.
En medicinsk afrusning varer typisk 3-7 dage, men kan variere fra person til person.
Læs mere om medicinsk afrusning her: Afrusning og abstinensbehandling
Hvor lang tid tager behandlingen?
Alkoholafvænning tager som regel 4 uger men kan godt variere. Når vi planlægger et behandlingsforløb, tilpasser vi det til den enkeltes situation og tager hensyn til misbrugets karakter og omfang.
For de fleste er 4 uger med alkoholafvænning dog tilstrækkeligt.
Hvornår kan jeg starte på alkoholafvænning?
Hos behandlingscenter Tjele er der ingen ventelister, så når man har truffet beslutningen om alkoholafvænning, kan man starte fra dag til dag. Er der problemer med transporten, tilbyder vi gratis afhentning på hjemmeadressen.
Har du spørgsmål om alkoholafvænning?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om at være alkoholiker, eller om at blive ædru.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Christina Bredahl Frederiksen
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Er du afhængig?
Tæt på en afhængig?
Behandlingscenter Tjele
70 20 40 80
Fastrupvej 3
8830 Tjele
Behandlingscenter Tjele
Vester Voldgade 96
1552 København
post@tjele.com