Da angsten blev min følgesvend

Da jeg var 26 år brød angsten ud i lys lue i mit liv. Det føltes som en indre eksplosion, og jeg blev sendt ud i en for mig ukendt og voldsom dimension af væren. Opslidende og rædselsfuldt.
Jeg turde ikke handle ind, køre bus, gå en tur eller forlade mit hjem. De næste mange år gik med at konsultere psykiatere, psykologer, terapeuter og naturhelbredere efter et svar og en løsning.
Intet hjalp, og jeg begyndte at dulme angsten med alkohol. I mødet med det offentlige behandlingssystem fik jeg forskellige diagnoser på mig: angstneurotisk, karakterneurotisk og endda endogen deprimeret.
Jeg afprøvede diverse piller, og fik ordineret andre præparater til at ophæve bivirkningerne af de første.
Mit misbrug, som via min kontakt til det etablerede behandlingssystem, udviklede sig til et blandingsmisbrug, tog mig længere og længere ud over afgrunden. Jeg kunne hverken kende eller forstå mig selv. Det etablerede behandlingssystem tilbød samtaler, hvor jeg fortalte om min angst, min barndom og mit liv, som blev mere og mere uhåndterligt. Indimellem stod jeg også for den gode underholdningsværdi, når jeg fortalte behandlerne om mine alkoholiske eskapader.
Omgivelserne rystede dog mest på hovedet af min adfærd. Jeg var ulykkelig, ensom og fortabt og troede ikke, at jeg nogensinde ville komme til at fungere som menneske.

Minnesotabehandling ændrede mit liv

En Minnesotabehandling, hvor jeg blev præsenteret for sygdomsbegrebet alkoholisme samt fik nogle værktøjer til at møde livet en dag ad gangen, blev mit mirakuløse vendepunkt.
En lang rejse mod et nyt, sundt og meningsfuldt liv tog sin begyndelse.
Ofte var jeg ved at give op, men på forunderlig vis har alkohol og piller aldrig været min løsning siden.
Jeg har fået livsmod, og dette mod til at gennemleve, hvad livet byder, nægter jeg at slippe.
Livsmod er min benzin, livsmod er min køreplan, og når modet svigter, er jeg ikke bange for at række ud og få hjælp.
Livsmod handler meget om at finde ud af, hvad jeg er frue over, og hvad jeg ikke er frue over og visdom til at forstå forskellen.
Det står så smukt her:
Gud giv mig sindsro
Til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre.
Mod til at ændre de ting jeg kan
Og visdom til at se forskellen.

Gæsteblogger: Dorte Have – www.city-coach.dk