SYMPTOMER OG TEGN PÅ ALKOHOLISME
Lær at genkende symptomer og tegn på alkoholisme
Der findes en række symptomer på alkoholisme, som kan være gode at kende, hvis du – eller en du holder af, drikker for meget.
Hvis du kan genkende flere af symptomerne på alkoholisme, har du ganske sikkert et alkoholproblem og bør kontakte vores rådgivere for at få undersøgt om der er behov for behandling.
1.900
danskere er hvert år i behandling hos Tjele
95 %
af vores deltagere
er tilfredse med behandlingen
34 års
erfaring med behandling af alkoholmisbrug
Se film med Morten, der havde mange tegn på alkoholisme:
Har du spørgsmål om symptomer på alkoholisme?
Ring 70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt
Typiske symptomer og tegn på alkoholisme:
Du behøver ikke at have alle symptomerne på alkoholisme, bare en fire-fem tegn betyder, at du må se i øjnene, at du er alkoholiker.
- Du drikker mere end planlagt og tænker meget på alkohol.
- Du kan drikke mere end andre, fordi din krop har vænnet sig til at drikke meget. Øget tolerance over for alkohol.
- Du skjuler, at du drikker og har depoter rundt omkring og drikker gerne alene.
- Du drikker de første glas i en fart for at opnå virkningen af alkoholen.
- Der kommer skænderier i familien, og du benægter, du har et problem.
- Kontroltab – du har svært ved at stoppe igen, når du først er begyndt.
- Du oplever måske blackouts, hvor du ikke kan huske, hvad du har sagt – eller hvor du har været.
- Du lover at holde op eller nedsætte dit forbrug, men du kan ikke holde dine løfter.
- Du forsvarer dig og bliver vred, hvis I kommer til at tale om alkoholproblemet.
- Du ændrer dig, når du drikker – bliver f.eks. aggressiv eller selvmedlidende.
- Drikkeriet skaber problemer for dig selv, din familie, din arbejdsplads.
- Drikkeriet ender i en ond cirkel, som du ikke selv kan bryde ud af.
Alkoholisme er en fremadskridende lidelse, hvilket betyder, at det bliver værre og værre, hvis du ikke gør noget for at få det stoppet.
Test om du har problemer med alkoholisme
Prøv vores alkoholtest og se, om du har brug for hjælp til et alkoholmisbrug. Alkoholtesten er udviklet af WHO (World Health Organization) og bruges af læger og behandlingscentre i hele verden.
Symptomer på alkoholisme – hvad gør jeg?
Alkoholisme og alkoholiker er grimme ord for mange mennesker, fordi det bruges som skældsord, og fordi mange tænker på “bumsen”, drankeren, drukkenbolten eller lignende.
At være alkoholiker betyder egentlig bare, at du lider af sygdommen alkoholisme – ligesom en diabetiker lider af sygdommen diabetes.
Det at være alkoholiker siger ikke noget om dine egenskaber, din sociale status, hvad du tjener, eller hvordan du bor.
Hos Tjele siger vi: Det er ikke en skam at være alkoholiker og lide af alkoholisme, men det er en skam ikke at gøre noget ved det.
Har du spørgsmål om alkoholisme?
Ring 70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt
Jeg genkender symptomer på alkoholisme – hvad gør jeg?
Når du genkender flere af symptomerne på alkoholisme, er du sikkert endt i en ond cirkel, du ikke selv kan bryde ud af – og dine pårørende kan heller ikke få dig ud af den.
Sandsynligvis har du brug for professionel hjælp.
Ring til Behandlingscenter Tjeles alkoholrådgivning på 70 20 40 80 og få hjælp til at få afklaret dit problem og talt om, hvad der kan gøres ved din alkoholisme.
Det gælder også, hvis du som pårørende, ven, arbejdsgiver, kollega ser symptomer og tegn på alkoholisme hos en anden person.
Har du spørgsmål om symptomer og tegn på alkoholisme?
Ring til os, hvis du genkender symptomer på alkoholisme og har brug for rådgivning.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Gitte Søndergaard
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Er du afhængig?
Tæt på en afhængig?
Behandlingscenter Tjele
70 20 40 80
Fastrupvej 3
8830 Tjele
Behandlingscenter Tjele
Vester Voldgade 96
1552 København
post@tjele.com