70 20 40 80
Har du, eller en pårørende, brug for hjælp til at komme ud af et alkoholmisbrug?
Kontakt os i dag, vi sidder klar 24 timer i døgnet alle ugens syv dage.
Når du går i alkoholbehandling hos Tjele
Den primære alkoholbehandling hos Behandlingscenter Tjele foregår på vores centre i Jylland eller på Sjælland.
Uanset hvor du bor, tilbyder vi, at en chauffør henter dig i dit hjem, når behandlingen påbegyndes. Vi har sjældent ventetid på alkoholbehandling
Et effektivt og gennemprøvet behandlingskoncept
Behandlingscenter Tjele startede med professionel alkoholbehandling i Jylland helt tilbage i 1990 og vi har siden udvidet til hele landet, så vi i dag er Danmarks absolut førende private udbyder af alkoholbehandling og anden misbrugsbehandling.
Hovedparten af vores ansatte misbrugsbehandlere har selv haft alkoholproblemer inde på livet og du vil derfor blive behandlet med både høj faglighed og stor forståelse for din situation.
Vores succesrate for alkoholbehandling er blandt branchens højeste.
Alkoholmisbrugere og pårørende i Jylland kan gratis og helt uforpligtende få en fortrolig samtale med vores alkoholbehandlere.
Alkoholbehandling hos Tjele
Der er en del ambulante tilbud om misbrugs- og alkoholbehandling i Jylland. Alligevel vælger mange at gå i alkoholbehandling på ét af Tjeles centre.
Hos Behandlingscenter Tjele får man:
-
Professionel alkoholbehandling
Vores team af professionelle behandlere står til rådighed 24 timer i døgnet og følger deltagerne tæt under hele forløbet. Det skaber tryghed – både for den, der er i behandling og for de nære pårørende. I behandlingen skal man ikke være alene om at håndtere de problemer, der kan opstå, når man stopper med at drikke alkohol.
-
Tid og ro til at løse sit alkoholproblem
Tjeles tilbud om døgnbehandling giver dig tid og ro til at koncentrere dig 100 % om alkoholbehandlingen. I døgnbehandlingen skal man ikke forholde sig til hverdagens forpligtelser, som man skal, hvis man vælger et ambulant tilbud om alkoholbehandling, hvor man bor hjemme, mens behandlingen står på. Samtidig får man også en pause fra hverdagens fristelser, dvs. man er afskåret fra alkohol i den første tid, indtil man får fat.
-
Tryghed for familien
Når man går i døgnbehandling i Jylland, får familien en tiltrængt pause efter en hård tid med misbrug. Det giver familien tryghed at vide, at misbrugeren er i gode hænder og får den professionelle behandling, der er brug for. Familien bliver tilbudt samtaler og behandling og får, ligesom den afhængige, tid og ro til at forberede sig på det nye familieliv uden alkohol.
Indhold i alkoholbehandlingen
Vores alkoholbehandling i Jylland er bygget op omkring minnesotamodellen – en internationalt anerkendt behandlingsform, der allerede har hjulpet millioner af mennesker med løse deres misbrugsproblem.
Behandlingen består blandt andet af:
Lægelig vurdering og evt. abstinensbehandling
Alle deltagere, der indskrives, starter med at få lavet en lægelig udredning med blodprøver, og der screenes for fysiske og psykiske problematikker. Såfremt der er behov for abstinensbehandling, foretages denne af læger og sygeplejersker.
Primærbehandling
Primærbehandlingen varer 4 uger og består bl.a. af undervisning og foredrag, gruppeterapi, individuelle samtaler med rådgiver samt opgaveløsning.
En del af behandlingen i Jylland foregår i grupper, hvor man taler om og bearbejder alkoholproblemerne i fællesskab med andre, der er i samme situation.
Opfølgning på primærbehandling
Det er vigtigt, at man følger op for at opnå et varigt behandlingsresultat. Det gør vi i efterbehandlingen, hvor deltagerne mødes ugentligt i to måneder og hver 14. dag i fire måneder og taler om, hvordan de håndterer de udfordringer, de møder i hverdagen. Efterbehandlingen varer samlet 6 måneder.
Behandlingscentre i Jylland:
Hjælp til hele familien – alkoholrådgivning i Jylland
Mere end halvdelen af henvendelserne, vi får, fra mennesker, der bor i Jylland, er fra pårørende.
De er fortvivlede over et familiemedlems misbrug og søger hjælp til at motivere den, der drikker, til at gå i alkoholbehandling.
Er du i samme situation, er du ikke alene.
Det er vigtigt at få bearbejdet de følelser af svigt, mistillid og skuffelse, som mange pårørende oplever, hvis forholdet til den, der er i alkoholbehandling, skal genoprettes, og man skal tilbage til en harmonisk hverdag efter behandlingen.
Hos Tjele tænker vi hele familien ind i alkoholbehandlingen, og de pårørende bliver tilbudt familiebehandling.
Finansiering gennem din sundhedsforsikring
Over 2 millioner danskere har i dag en sundhedsforsikring, enten gennem deres arbejdsplads eller gennem deres ægtefælle.
Betaling af en misbrugsbehandling på et anerkendt behandlingssted er omfattet i de fleste sundhedsforsikringer med dækning af misbrug.
Både forsikringsselskabet og Behandlingscenter Tjele har tavshedspligt, så din arbejdsplads får ikke besked om behandlingen, selvom de finansierer forsikringen.
Tjele samarbejder med alle forsikringsselskaber i Danmark.
Tjele tilbyder også professionel behandling af:
Hashmisbrug
Hashmisbrug har alvorlige følgevirkninger. Vi kan hjælpe dig, hvis du er blevet afhængig.
Kokainmisbrug
Kokain er stærkt vanedannende. Er du afhængig, har vi et behandlingstilbud.
Ludomani
Spilafhængighed har store personlige omkostninger. Lad os hjælpe med behandling.
Medicinmisbrug
Afhængighed af medicin er svært at komme ud af. Vi tilbyder professionel hjælp.
Vi har misbrugsbehandlere klar ved telefonen og vi svarer døgnet rundt.
Ring i dag og få en anonym og uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.
Få mere information om alkoholbehandling i Jylland
Ring til os, hvis du har spørgsmål om alkoholmisbrug, eller om alkoholbehandling.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Christina Bredahl Frederiksen
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.