HVORNÅR ER MAN ALKOHOLIKER?
Hvad er en alkoholiker – få definitionen her
Hos Behandlingscenter Tjele bliver vi ofte spurgt om, hvornår man er alkoholiker.
Det er vigtigt at slå fast, at når vi på Tjele bruger ordet alkoholiker, bruges det om en person, som har udviklet afhængighed af alkohol.
Det har intet med social status, indkomst eller uddannelsesniveau at gøre, men er udelukkende en betegnelse for dem, der opfylder de officielle kriterier for alkoholafhængighed.
95 %
af vores deltagere
er tilfredse med behandlingen
1.900
danskere er hvert år i behandling hos Tjele
34 års
erfaring med behandling af alkoholmisbrug
Se film med René, der var i behandling hos Tjele:
Ring og få anonym rådgivning
70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt.
Hvornår er man alkoholiker?
For at stille diagnosen alkoholiker benytter man WHO’s (verdenssundhedsorganisationens) kriterier for alkoholafhængighed.
WHO’s klassificering kaldes ICD-10, og det består af forskellige fysiske og psykiske symptomer, der tilsammen udgør selve diagnosen.
Hvis mindst 3 af de diagnostiske kriterier er opfyldt, er det tegn på, man har udviklet alkoholafhængighed – og dermed kan betegnes som alkoholiker:
-
Trang til at drikke alkohol
Trang til alkohol dækker over, at alkoholtrangen ofte vinder over fornuft og viljestyrke.
-
Kontroltab
Kontroltab viser sig ved, at man har svært ved at stoppe igen, når man drikker alkohol. Når man har kontroltab, drikker man sig ofte meget beruset, selvom det ikke var planlagt, og man har svært ved at styre indtagelsen af alkohol efter de første genstande.
-
Alkohol spiller en dominerende rolle
Alkohol har en dominerende rolle ift. tidsforbrug og prioritering, man forsømmer sine forpligtelser, og ofte drikker man sig beruset i situationer, man ikke burde. Det har negative konsekvenser for familien, relationer og indsatsen på arbejdet.
-
Toleranceudvikling over for alkohol
Toleranceudvikling betyder, at der skal større mængder alkohol til for at give den samme effekt som tidligere, fordi kroppen har vænnet sig til at være påvirket af alkohol.
-
Abstinenser
Abstinenser viser sig ved, at man ryster på hænderne, har svedeture og føler sig dårligt tilpas. Fordi abstinenser er så ubehagelige ender mange i en ond spiral, hvor man drikker for at få abstinenserne til at forsvinde, men samtidig opstår morgendagens abstinenser, når der indtages alkohol for at dulme de nuværende.
-
Fortsat drikkeri på trods af skadevirkning
Symptomet viser sig ved, at selvom man er klar over, at alkohol har en skadelig virkning, evner man ikke at holde op med at drikke. Måske har drikkeriet haft negative konsekvenser for familien, måske har man fået konstateret alkoholrelaterede sygdomme, eller man har kørt spirituskørsel, uden at man formår at nedsætte sit alkoholforbrug.
Hos Behandlingscenter Tjele har vi hjulpet tusindvis af alkoholikere ud af deres alkoholmisbrug, og vi er klar til at hjælpe dig.
Er jeg alkoholiker?
Som det fremgår af WHO´s klassificering, har det at være alkoholiker ikke noget med baggrund, status eller social klasse at gøre.
Alkoholisme rammer folk fra alle samfundslag, og hvad man vil betegne som den “almindelige dansker”.
De klienter, der kommer hos Behandlingscenter Tjele, er som danskere er flest. Der kommer arkitekter, læger, sygeplejersker, SOSU’er og håndværkere i behandling hos os – alle med det til fælles, at de ønsker at komme fri af deres alkoholmisbrug
Prøv alkoholtesten
Er du i tvivl, om du drikker for meget, så prøv alkoholtesten.
Et gammelt ordsprog siger: “Det er ikke nogen skam at være alkoholiker, men det er en skam ikke at gøre noget ved det.”
Ingen bryder sig om ordet alkoholiker
Fordi ordet alkoholiker giver så ubehagelige associationer, vil de fleste blive stødt eller vrede over at blive kaldt alkoholiker. Prøv i højere grad at fokusere på drikkeriets negative konsekvenser for familien.
Hos os siger vi, at hvis alkohol skaber problemer, så har man et behandlingskrævende alkoholproblem. Og evner man ikke at nedsætte sit forbrug, har man brug for professionel hjælp.
Er du pårørende til en alkoholiker?
Hvis man er pårørende og ønsker at konfrontere et familiemedlem med et misbrug, er det et godt råd at undgå diskussionen om, hvorvidt vedkommende er alkoholiker eller ej.
Der findes ikke en opskrift på en konfrontation, som med garanti vil lykkes. Men der er nogle efterprøvede råd og retningslinjer, som vi anbefaler pårørende til en misbruger at benytte sig af:
- Bedste tidspunkt er først på dagen, når, den der drikker, ikke er påvirket.
- Skriv det ned, som skal siges, for når man står i situationen, kan det være svært at huske at få det hele med.
- Giv konkrete eksempler på, hvordan misbruget påvirker dig og gør dig ked af det.
Som pårørende er det vigtig at stole på sin mavefornemmelse
De nære pårørende kan ofte se alkoholproblemerne, længe før alkoholikeren selv.
Ofte vil en alkoholiker dog afvise, eller bagatellisere sine problemer. Derfor er det vigtigt, at man som pårørende holder fast og stoler på sine egne observationer og mavefornemmelser.
Hvordan genkender man en alkoholiker?
Er du tæt på et menneske, som du mistænker for at være alkoholiker?
Måske har du bemærket, at din kollega lugter af alkohol, eller måske er du bekymret for et overforbrug af alkohol hos et familiemedlem, eller en nær ven.
De fleste pårørende tvivler på deres egne observationer og overvejer, om man ser spøgelser. Især hvis alkoholikeren selv nægter at have et alkoholproblem.
Typiske spørgsmål om at være alkoholiker:
Hvor meget skal man drikke for at være alkoholiker?
At være alkoholiker handler ikke kun om, hvor ofte man drikker eller hvor mange genstande man indtager.
Det handler i mindst lige så høj grad om, hvordan alkoholen påvirker ens hverdag, og om forbruget går ud over ens trivsel, forpligtelser og sociale relationer.
Uanset hvad er det fornuftigt at holde sig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger på 10 genstande om ugen og maksimalt 4 genstand samme dag.
Kan man være en velfungerende alkoholiker?
Man kan sagtens være en velfungerende alkoholiker.
Faktisk er der rigtigt mange, som har udviklet et alkoholmisbrug, men som kun drikker periodevis og som i andres og samfundets øjne har en helt normal hverdag med arbejde, familie og venner.
Det betyder ikke, at det alkoholmisbruget ikke skaber problemer, blot at problemerne er mest synlige for dem, som er tættest på, nemlig de pårørende.
Hvad er en weekend alkoholiker?
En weekend alkoholiker er en, der har svært ved at styre sit alkoholforbrug i weekenderne, men som formår at undertrykke trangen og holde sig ædru i hverdagen.
Fortsætter dette mønster i en periode, kan man betragte det som et tidligt stadie af alkoholisme.
At være weekend alkoholiker kan nemt udvikle sig og ende i et mere alvorligt alkoholproblem.
Derfor bør man tage det alvorligt, uanset om man selv drikker eller er pårørende til en, der har svært ved at styre alkoholforbruget i weekenderne.
Hvorfor bliver man alkoholiker?
Alle mennesker kan udvikle et alkoholmisbrug, hvis de igennem en periode drikker meget og ofte.
Årsagen er, at kroppen og hjernen vænner sig til det høje alkoholforbrug, og det er det, der skaber trangen til at drikke igen.
Risikoen for at blive afhængig er altså til stede, uanset hvem man er, hvad man arbejder med og hvilken baggrund man har.
Når det er sagt, så viser forskningen, at nogle grupper har større risiko for at udvikle et alkoholmisbrug end andre.
Det gælder blandt andre børn af alkoholikere, men også mennesker, der er vokset op i hårde, sociale miljøer.
Hvordan ved man, om man har et alkoholproblem?
De mest udbredte tegn på, at man har et alkoholproblem er, at man:
- Gennem en længere periode har et stigende forbrug, som man har svært ved at kontrollere.
- At man skjuler drikkeriet for sine nærmeste og benægter problemet, når man bliver konfronteret med det.
- At man ændrer adfærd og personlighed, når man drikker.
- At alkoholen påvirker ens relationer og generelle trivsel.
- At alkoholen fylder mere og mere i hverdagen og vægtes højere end aftaler, forpligtelser og samvær med familie og venner.
Læs mere om tegn og symptomer på alkoholmisbrug her: https://www.tjele.com/alkoholmisbrug/alkoholisme/tegn-paa-alkoholmisbrug/
Livet som alkoholiker gør stor skade på dit helbred og dine sociale relationer.
Tjele rådgiver også de pårørende
70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt.
Alkoholisme har alvorlige konsekvenser
Alkoholisme er en alvorlig og kompleks lidelse, som i høj grad er arveligt betinget, men det er også en sygdom, der har både neurobiologiske og psykologiske elementer.
At være alkoholiker har en lang række fysiske og helbredsmæssige konsekvenser, og et stort forbrug af alkohol over længere tid kan bl.a. føre til:
- Abstinenser
- Skade af indre organer, særligt leveren
- Potensproblemer
- Forhøjet blodtryk
- Sukkersyge
- Demens
- Kræft
- Nedsat fertilitet
Psykiske og sociale konsekvenser
De psykiske og sociale konsekvenser ved at være alkoholiker er blandt andre:
- Uro
- Angst
- Rastløshed
- Søvnløshed
- Utilpashed
- Evnen til at vurdere konsekvenserne af sine handlinger svækkes hos en alkoholiker
- De naturlige hæmninger mindskes over tid hos en alkoholiker
- Ofte indskrænker en alkoholiker sit sociale netværk
Det er dog vigtigt at huske på, at alkoholisme ikke er et udtryk for en svag karakter, men derimod en lidelse, der skal tages alvorligt.
Husk, at være alkoholiker er noget, du ikke selv kan gøre for. Men det er noget, som du kan gøre noget ved, og vi står klar til at hjælpe dig.
Hvor meget skal man drikke for at være alkoholiker?
At være alkoholiker handler ikke kun om, hvor ofte man drikker eller hvor mange genstande man indtager. Det handler i mindst lige så høj grad om, hvordan alkoholen påvirker ens hverdag, og om forbruget går ud over ens trivsel, forpligtelser og sociale relationer. Uanset hvad er det fornuftigt at holde sig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger på 10 genstande om ugen og maksimalt 4 genstand samme dag.
Kan man være en velfungerende alkoholiker?
Man kan sagtens være en velfungerende alkoholiker. Faktisk er der rigtigt mange, som har udviklet et alkoholmisbrug, men som kun drikker periodevis og som i andres og samfundets øjne har en helt normal hverdag med arbejde, familie og venner. Det betyder ikke, at det alkoholmisbruget ikke skaber problemer, blot at problemerne er mest synlige for dem, som er tættest på, nemlig de pårørende.
Hvad er en weekend alkoholiker?
En weekend alkoholiker er en, der har svært ved at styre sit alkoholforbrug i weekenderne, men som formår at undertrykke trangen og holde sig ædru i hverdagen. Fortsætter dette mønster i en periode, kan man betragte det som et tidligt stadie af alkoholisme. At være weekend alkoholiker kan nemt udvikle sig og ende i et mere alvorligt alkoholproblem. Derfor bør man tage det alvorligt, uanset om man selv drikker eller er pårørende til en, der har svært ved at styre alkoholforbruget i weekenderne.
Hvorfor bliver man alkoholiker?
Alle mennesker kan udvikle et alkoholmisbrug, hvis de igennem en periode drikker meget og ofte. Årsagen er, at kroppen og hjernen vænner sig til det høje alkoholforbrug, og det er det, der skaber trangen til at drikke igen. Risikoen for at blive afhængig er altså til stede, uanset hvem man er, hvad man arbejder med og hvilken baggrund man har. Når det er sagt, så viser forskningen, at nogle grupper har større risiko for at udvikle et alkoholmisbrug end andre. Det gælder blandt andre børn af alkoholikere, men også mennesker, der er vokset op i hårde, sociale miljøer.
Hvordan ved man, om man har et alkoholproblem?
De mest udbredte tegn på, at man har et alkoholproblem er, at man: 1. Gennem en længere periode har et stigende forbrug, som man har svært ved at kontrollere. 2. At man skjuler drikkeriet for sine nærmeste og benægter problemet, når man bliver konfronteret med det. At. 3. At man ændrer adfærd og personlighed, når man drikker. 4. At alkoholen påvirker ens relationer og generelle trivsel. 5. At alkoholen fylder mere og mere i hverdagen og vægtes højere end aftaler, forpligtelser og samvær med familie og venner. Læs mere om tegn og symptomer på alkoholmisbrug her: https://www.tjele.com/alkoholmisbrug/alkoholisme/tegn-paa-alkoholmisbrug/
Har du spørgsmål om, hvornår man er alkoholiker?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om alkoholisme, eller om behandling af alkoholmisbrug.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Anne-Margrethe Overgaard
Misbrugskonsulent
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Er du afhængig?
Tæt på en afhængig?
Behandlingscenter Tjele
70 20 40 80
Fastrupvej 3
8830 Tjele
Behandlingscenter Tjele
Vester Voldgade 96
1552 København
post@tjele.com