ØDEGÅRD I SVERIGE
Ophold på Tjeles ødegård i Sverige
Hold ferie uden rusmidler i Tjeles udslusning.
Nogle gange i løbet af året tager udslusningen på ferie i Behandlingscenter Tjeles ødegård, Rundalen, på Kroppefjället – et naturskønt skov-og fjeldområde ca. 170 km nord for Göteborg.
For mange er det første gang i mange år, de skal holde ferie uden rusmidler – eller holde ferie i det hele taget.
Hør mere om vores udslusning på ødegård i Sverige
Ring 70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt
Fællesskab og arbejde med temaer
Vi bruger Tjeles ødegård Rundalen til kombinerede behandlings-og ferieophold.
Behandlingen henlægges simpelthen en lille uge ad gangen til den skønne svenske natur og ofte tager vi til Rundalen for at beskæftige os i fællesskab med et særligt tema – andre gange vælger hver enkelt sit personlige tema at arbejde med.
Men vi glemmer heller ikke, at det også er udslusningen på ferie, måske din første ferie i mange år som ædru eller clean.
Udslusningen tager på ferie i Sverige enten med blandede grupper af klienter i udslusningen eller med rene kvinde-eller mandegrupper.
Huset har plads til mellem 10 og 12 personer fordelt i hovedhuset og to hytter på den store naturgrund.
Tjeles ødegård i Sverige ligger på Kroppefjället, der er et naturskønt skov-og fjeldområde.
På ferie uden rusmidler får du noget ud af aktiviteterne
Omgivelserne indbyder til vandreture, fisketure eller andre rekreative aktiviteter.
Der er fælles madlavning på det gamle støbejerns-komfur og hyggeligt samvær.
Vi benytter stedet året rundt og udnytter de forskellige muligheder, som skiftende årstider byder på.
En Sverigestur cementerer fællesskabet og sammenholdet, og alle har altid været glade for en tur til Rundalen.
Tjele i Sverige – Naturen
Kroppefjället er et stort og vidtstrakt naturreservat med mange søer og dybe skove.
Dyrelivet er rigt med elge, råvildt og bæver for at nævne nogle få, og der er gode muligheder for at fiske i de mange søer – både naturlige søer og søer, der er opstået i forbindelse med brydningen af skiffer.
I sensommeren og efteråret er Kroppefjället et sandt eldorado for bærplukkere og svampejægere.
Om vinteren kan her dyrkes skisport på de mange anlagte langrendsløjper.
Har du spørgsmål Tjeles udslusning?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om misbrugsbehandling eller udslusning.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Christina Bredahl Frederiksen
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Er du afhængig?
Tæt på en afhængig?
Behandlingscenter Tjele
70 20 40 80
Fastrupvej 3
8830 Tjele
Behandlingscenter Tjele
Vester Voldgade 96
1552 København
post@tjele.com