Pårørende kan give værdifuld støtte til misbrugeren, både før, under og efter behandlingen.
KONFRONTER EN MISBRUGER
Få hjælp til at motivere til behandling
De fleste misbrugere går først i behandling, når familien stiller krav om det, men hvordan hjælper man en misbruger i behandling?
Få råd om, hvad skal der til for at motivere en af sine nærmeste til at gå i behandling, og hvordan man forbereder sig på samtalen.
34 års erfaring med rådgivning om afhængighed
Rådgivningen er åben alle dage døgnet rundt
Anonym rådgivning, alle ansatte har tavshedspligt
Ring og få anonym rådgivning
70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt.
Gode råd til konfrontation
Der findes ikke en opskrift på en konfrontation, der med garanti vil lykkes.
Uanset, hvor godt den er planlagt og udført, er det umuligt at forudsige reaktionen hos den, der har et misbrug.
Men, der er nogle efterprøvede råd og retningslinjer, som vi anbefaler pårørende til en misbruger at benytte sig af:
- Vælg tidspunktet for konfrontationen med omhu. Tit er det bedst først på dagen, når den pårørende ikke er påvirket.
- Skriv det ned, som skal siges. Når man står i situationen, kan det være svært at bevare overblikket og huske at få det hele med.
- Giv konkrete eksempler på, hvordan misbruget påvirker dig og gør dig ked af det. Det kan fx være, at du bliver ked af det, når vedkommende bryder løfter, lyver, taler grimt eller ikke overholder de aftaler, der er lavet.
- Forklar, at der er håb forude, hvis din pårørende vælger at tage imod behandling. Og sørg for kun at have ét behandlingstilbud klar – at have flere åbner op for diskussioner og forhandlinger.
- Lad være med at begynde at diskutere. Lad særligt være med at diskutere, om vedkommende har et misbrug – det fører ingen steder hen. Stå i stedet fast på, at misbruget er uacceptabelt.
- Vær forberedt på, hvad konsekvenserne er, hvis konfrontationen ikke går efter planen.
- Vær flere til stede – det øger chancen for at trænge igennem hos misbrugeren. Hold gerne et møde med deltagerne inden konfrontationen. At være enige om målet, forløbet og konsekvenserne er med til at sikre, at I ikke bliver spillet ud mod hinanden.
Marianne: Jeg blev ved med at få at vide, at han ikke havde et alkoholmisbrug.
Det er svært at være pårørende til en misbruger
Det er svært at erkende, at man har et misbrug, som kræver professionel hjælp, og det er derfor sjældent misbrugeren selv, der tager initiativ til at gå i behandling.
Oftest er det de pårørende, partner, voksne børn, forældre eller arbejdspladsen, der konfronterer misbrugeren og motiverer til at søge hjælp.
Den nødvendige konfrontation er noget, som mange pårørende har det svært med. Måske på grund af usikkerhed omkring misbrugets omfang, eller af frygt for skænderier og konflikter?
For hvad hvis samtalen går skævt, og dit familiemedlem afviser ideen om behandling? Hvad gør man så, og hvad er konsekvenserne for forholdet og familien fremadrettet?
Få vejledning om at konfrontere misbrugeren
For de pårørende er det ikke kun konfrontationen, der giver anledning til svære følelser. Det kan også føles illoyalt at kontakte et behandlingscenter om hjælp, uden at misbrugeren ved noget om det.
I sådanne situationer er det vigtigt at huske på, at misbruget påvirker hele familien – og at det er helt afgørende at få professionel hjælp, for at familien kommer til at trives igen.
Hvert år hjælper vi flere hundrede pårørende med at blive klar til konfrontationen.
Få vejledning om at konfrontere den, der har et misbrug
Ring 70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt.
Pårørende spiller en vigtig rolle for at få misbrugeren i behandling
Nære familiemedlemmer er nogle af de vigtigste til at motivere en misbruger til at gå i behandling.
Selv om det er hårdt at stille et ultimatum til en af sine nærmeste, er det ofte nødvendigt for at skubbe misbrugeren i den rigtige retning, for pårørende har indflydelse på flere aspekter af misbrugsbehandlingen:
Pårørende kan hjælpe med at finde behandlingssted, undersøge finansieringsmuligheder, arrangere transport m.m.
Pårørende kan i Tjeles familieprogram lære om afhængighed og om, hvordan de kan støtte misbrugeren under- og efter behandlingen.
Stol på din mavefornemmelse og stil et ultimatum
Hvis man vil have en misbruger til at gå i behandling, er det ikke nok at tale til den sunde fornuft. Du skal turde stille et ultimatum og stå fast på betingelserne gennem hele samtalen – også selvom det er en svær situation at stå i, og der er mange følelser involveret.
At turde stå fast er en forudsætning for, at konfrontationen bliver en succes. Stol derfor på din mavefornemmelse – du kender situationen og problemets omfang, og det er helt legitimt at forlange, at en, man holder af, skal i behandling, når misbruget ødelægger deres mentale og fysiske helbred og sætter hele familiens trivsel på spil.
Er du pårørende til en misbruger og mangler hjælp ?
Kontakt os, hvis du har spørgsmål om at være pårørende eller om behandling af alkohol- og stofmisbrug.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Gitte Søndergaard
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Er du afhængig?
Tæt på en afhængig?
Behandlingscenter Tjele
70 20 40 80
Fastrupvej 3
8830 Tjele
Behandlingscenter Tjele
Vester Voldgade 96
1552 København
post@tjele.com