TJELE SKRINGSTRUPHUS
Behandlingscenter Tjele Skringstruphus
Tjele Skringstruphus er indrettet i en tidligere skole og ligger i naturskønne omgivelser tæt på den midtjyske by Skals cirka 20 km. fra Viborg.
På Skringstruphus foregår udslusningsbehandling, der tilbydes til afhængige, der efter afslutningen af deres primærbehandling har behov for længere tid i beskyttede rammer.
95 %
af vores deltagere
er tilfredse med behandlingen
34 års
erfaring med behandling af alkoholmisbrug
1.900
danskere er hvert år i misbrugsbehandling hos Tjele
Behandlingscenter Tjele Skringstruphus er indrettet i en velholdt gammel skole i et naturskønt område tæt på Hjarbæk Fjord.
Tjeles specialenhed for udslusning
Det overordnede mål med den længerevarende behandling er at blive bedre rustet til hverdagen uden misbrug.
I udslusningen er der tid, plads, afskærmning og ro til at afprøve de færdigheder, den enkelte har med fra primærbehandlingen og mulighed for at “øve” sig i den nye livsstil uden alkohol eller andre stemningsændrende stoffer.
I samarbejde med den enkelte klient planlægger behandleren, hvad vedkommende skal arbejde med. Herefter udfører klienten det i virkelighedens verden og sluttelig vurderes og evalueres forløbet af den enkelte opgave.
Målgruppe
Målgruppen er afhængige, som har brug for et længerevarende ophold i trygge og strukturerede rammer for at kunne fortsætte den udvikling, der er påbegyndt i primærbehandlingen.
Behandlingslængde
Behandlingslængden vil som oftest være mellem 2 og 6 måneder.
Efter udslusningsbehandlingens afslutning overgår klienten til efterbehandlingsprogrammet, der foregår to gange om måneden i et halvt år.
Tjele benytter Minnesotamodellen
Overordnet er rammen for udslusningsbehandlingen Minnesotabehandling. Inden for denne ramme anvendes forskellige veldokumenterede og anerkendte terapeutiske teknikker.
Behandlingen er tilrettelagt som døgnbehandling, hvor man bor på centret. Den er struktureret og finder sted i beskyttede rammer bl.a. med nattevagt.
Indhold i udslusningsbehandlingen:
Klienterne på Skringstruphus har ofte komplekse problemstillinger, der handler om økonomi, bolig, beskæftigelse og familiemæssige problemer. I udslusningsbehandlingen motiveres til at arbejde hen imod de mål og delmål, som hver enkelt har for fremtiden. Mange har udover den kemiske afhængighed også identitetsmæssige problemstillinger, som der skal tages hånd om. I behandlingstilbuddet indgår bl.a.:
Individuelle samtaler med rådgiver
Personlig fordybelse og eftertanke
Genetablering af relationer
Friluftsture til bl.a. Sverige
Motion – kreative oplevelser – kulturelle oplevelser – understøttelse og etablering af sunde fritidsinteresser
Kortere ture hjem
Efter individuel vurdering er der mulighed for samtaler med psykiater eller læge.
Stor tilfredshed blandt deltagerne i behandlingen
I en undersøgelse svarer 9 ud af 10 deltagere, at de er “tilfredse” eller “meget tilfredse” med kvaliteten af misbrugsbehandlingen hos Behandlingscenter Tjele.
Ledelse Behandlingscenter Tjele:
Jan Meincke
Lars Beck
Personale på Tjele Skringstruphus
Behandlingsteamet på Skringstruphus er, som på alle andre af Behandlingscenter Tjeles afdelinger, tværfagligt sammensat af nogle af de bedst uddannede og mest erfarne behandlere herhjemme.
Vores læger og sygeplejersker har specialviden inden for afrusning og abstinensbehandling.
Alle rådgivere er uddannede misbrugsbehandlere og de fleste har personlige erfaringer med afhængighed.
Morten Bisgaard Birkeland
Daglig leder
Jakob Heibøll Pedersen
Rådgiver
Tjele Skringstruphus adresse:
Herredsvejen 46
8832 Skals
Tlf.: 70 20 40 80
Har du spørgsmål om misbrugsbehandling hos Tjele?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om misbrug, eller om misbrugsbehandlingen hos Tjele..
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Christina Bredahl Frederiksen
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Er du afhængig?
Tæt på en afhængig?
Behandlingscenter Tjele
70 20 40 80
Fastrupvej 3
8830 Tjele
Behandlingscenter Tjele
Vester Voldgade 96
1552 København
post@tjele.com