Alkohol og mentalt helbred
Alkoholbehandling kan give det mentale overskud tilbage
Drikker man for meget, kan det gå hårdt ud over det mentale helbred og den sociale trivsel. Men heldigvis er der en vej ud – langt de fleste af dem som starter i alkoholbehandling, får det nemlig bedre, både psykisk, fysisk og socialt.
90 % får det bedre psykisk, efter de har været i behandling
Har man et stort alkoholforbrug er det ikke ualmindeligt at have mørke tanker, føle sig deprimeret eller kæmpe med søvnløshed. Det går ud over overskuddet og trivslen i hverdagen – og de psykiske udfordringer gør det på ingen måde lettere at tage hånd om sit alkoholproblem.
Men i sidste ende kan professionel behandling være løsningen. Både på drikkeriet, men også på de psykiske problemer, der ofte følger med. 9 ud af 10 får det nemlig bedre psykisk, efter at have været i alkoholbehandling hos Dansk Misbrugsbehandling Det viser en intern undersøgelse, hvor deltagerne blev spurgt ind til kvaliteten af deres behandlingsforløb.
Kæmper du med alkoholproblemer?
Ring 70 20 40 80
Vores telefoner er åbne alle dage, døgnet rundt
Det er mig der styrer nu, ikke alkoholen. Jeg kan leve frit. Jeg kan træffe mine frie valg. Jeg har ikke kunnet træffe et frit valg før, fordi alkoholen bestemte det hele.
Se film med Arne, der har været i alkoholbehandling hos Tjele:
8 ud af 10 får et bedre forhold til familien
Konflikter og mistillid fylder meget i familier, hvor alkoholproblemer er en del af hverdagen – og mange oplever, at deres alkoholforbrug går hårdt ud over relationen til de nærmeste pårørende.
Men forholdet til den nærmeste familie kan blive bedre. 80 % af deltagerne i vores behandlingsforløb har fået en bedre relation til deres nærmeste, efter de startede i behandling. Det skyldes blandt andet, at:
Alkoholbehandling giver bedre fysisk velvære
88 % har også fået det fysisk bedre, efter de er startet i behandling. De får energien og det fysiske overskud tilbage i hverdagen og for mange har det en vigtig betydning. Det giver dem bedre forudsætninger for at passe på sig selv og være noget for dem, de holder af.
Drikker du for meget og har psykiske problemer?
Ring 70 20 40 80
Vores telefoner er åbne alle dage, døgnet rundt
Døgnbehandling kan være den eneste rigtig løsning
Døgnbehandling er den rigtige løsning for mange, der har haft et længerevarende misbrug af alkohol. Det giver tid og ro til at komme sig både fysisk og psykisk samtidig med, at man får en pause fra dagligdagens krav og forpligtelser og dermed mulighed at koncentrere sig om sin behandling – og uden hverdagens fristelser. En døgnbehandling hos Tjele varer typisk 4 uger.
Fakta om alkoholforbrug og sundhed
Ifølge Sundhedsstyrelsen går et stort alkoholforbrug og psykisk, fysisk og social mistrivsel desværre hånd i hånd. Risikoen for at udvikle en række psykiske lidelser påvirkes nemlig af, hvor meget og hvor ofte man drikker. Hyppig indtagelse af store mængder alkohol kan blandt andet øge risikoen for:
- Angst
- Søvnbesvær
- Depression
Udover depression og andre psykiske problemer, oplever mange, at et stort alkoholforbrug påvirker deres sociale trivsel. Især forholdet til familien bliver sat på prøve, når alkoholproblemer bliver en del af hverdagen, men relationen til vennerne bliver også udfordret.
Ifølge Sundhedsstyrelsen kan et stort alkoholforbrug også påvirke det fysiske helbred og øger blandt andet risikoen for at udvikle forskellige typer af kræft, hjerte-kar-sygdomme og mave- og tarmproblemer.
Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport om “Alkohol og Helbred” mindskes risikoen for alle typer af alkoholskader, hvis man sænker sit alkoholforbrug eller helt stopper med at drikke.
Har du brug for rådgivning?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om alkoholbehandling eller alkohol og mentalt helbred.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Annette Linnæs
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.