Rikke gav sin mor et ultimatum – familien eller alkoholen
Rikke gav sin mor et ultimatum
Rikke er 49 år og er vokset op i en kernefamilie, indtil hun var 8 år, hvor hendes forældre blev skilt.
Rikkes mor fandt en kæreste, som hun begyndte at drikke sammen med, og i årene efter har Rikke et utal af gange oplevet sin mor fuld.
Hør Rikke fortælle om sit liv med en mor der drak:
Ring og få anonym rådgivning
70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt.
Jeg kunne simpelthen ikke mere
Jeg gav min mor et ultimatum en gang, jeg var på besøg hos hende sammen med min yngste af børnene. Da vi ankom, kunne jeg simpelthen mærke og se på hende, at hun var beruset. Men hun blev ved med at sige, at det var hun ikke.
Jeg kunne mærke, at det var hun, så jeg gik på opdagelse. På en eller anden måde så ved jeg lige, hvad det er, jeg skal se efter for at afsløre, om hun er fuld. Det kan være sådan noget med, at jeg kigger, hvad der er i affaldsspanden? Hvordan de tømte kopper ser ud? Om der ligger en vinprop et sted? Eller er der mærker efter vinglas noget sted?
Jeg finder ud af, at hun faktisk var fuld og så gik jeg min vej sammen med min dreng. Jeg har været et utal af gange i den situation før, hvor jeg har kommet til sådan en fuld mor.
Så havde jeg en fornemmelse, som var ny for mig, og det var, at jeg simpelthen ikke kunne mere. Jeg var enormt overrasket over det, at jeg ligesom havde nået en bund. For jeg har faktisk været i den situation utrolig mange gange, hvor det ligesom bare har fortsat, og hvor vi har fundet ud af det og kommet i gang igen med hinanden. Men den her gang var virkelig anderledes, fordi jeg simpelthen ikke kunne mere.
Gode råd hvis du vil stille et ultimatum
Der findes ikke en opskrift på at stille et ultimatum, som med garanti vil lykkes. Uanset, hvor godt man planlægger, er det umuligt at forudsige reaktionen hos den, der bliver stillet over for et svært valg.
Men der er nogle efterprøvede råd, som vi anbefaler pårørende at benytte sig af.
Vil du køre mig ud på Tjele?
Der gik noget tid, og min mor valgte ikke at gå i behandling. Hun sagde, hun ville holde op med at drikke, men hun gjorde ikke rigtig noget nyt. Hun var med til familiejul og holdt sig selv sådan i skindet og drak 2 glas vin, men drak sig ikke fuld. Der gik flere måneder, så var jeg nødt til at sige til hende igen, at jeg mente det her med, at hun skal holde op med at drikke, ellers ville jeg ikke være din datter mere.
Det skulle hun ligesom lige bruge nogle dage på at vende, at jeg faktisk mente det, og så ringede hun til mig, da der var gået 3 dage, om jeg ville køre hende ud på Tjele. Det havde hun selv fundet på nettet og havde selv kontaktet dem og aftalt, at hun kunne op til dem den dag, og det ville jeg jo simpelthen hjertens gerne. Ja, så kørte jeg hende derop.
Alkoholhandlingen på Tjele Langsødal
Min mor var i behandling på Tjele Langsødal i 6 uger. Da jeg kørte fra Tjele, der var jeg utrolig lettet og også spændt på, hvad det var, der skulle ske. Jeg var også lidt nervøs for, om de nu ville behandle min mor ordentligt. Det har jo noget at gøre med den der store ansvarsfølelse, jeg har og også kærlighed til hende. Jeg var bekymret for, om de nu behandler hende pænt, og kan hun klare det, og bare det nu er ordentligt. Jeg var både lettet og glad, men virkelig også bekymret for hvordan det skulle gå.
Undskyldningerne kom i små dryp
Efter endt behandling havde jeg nok forestillet mig, at hun ville komme ud med større anger eller en kæmpe undskyldning for alt det, hun havde gjort. Jeg havde nok forestillet mig, at hun havde haft større øjne på os, altså hendes børn, end hun egentlig havde. Hun havde mange tanker på sig selv, altså sådan tanker indad og også meget kærlighed til sig selv, og det var jo også godt.
Men undskyldningerne kommer sådan i små dryp. For eksempel så havde hun inviteret mig og min søster på en retræte nede på et kloster, og så sagde hun: “jamen, det er også fordi, jeg er så ked af alt det, jeg har gjort – og alt det jeg har …” så på den måde så kan vi snakke om det, sådan lige i små dryp.
Familiebehandlingen hos Tjele
Da min mor hun var færdig med hendes behandling, der fik mig og min søster tilbudt at gå i familiebehandling. Det foregik som undervisning og samtale over 5 gange, hvor der var 5 forskellige emner, som man kom igennem i en gruppe, som var sammensat af andre pårørende til misbrugere. Det var meget grundigt og systematisk, og der var også i de der samtaler et lille kig ind i hver deltagers liv, hvor vi talte om, hvad der sker nu, og hvordan man har det. Så det var fint.
Jeg er blevet mere opmærksom på, hvad det er, det handler om, når man er medmisbruger. Når man er med i historien som et aktivt ansvarligt medmenneske. At være medmisbruger for mig, det betyder, at jeg går med på nogle præmisser, som jeg egentlig ikke ønsker, og som jeg kan se er forkerte, og som strider mod det, som jeg egentlig selv føler er rigtigt.
Få rådgivning om at hjælpe, den der drikker, i behandling
70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt.
I dag kan jeg mærke, hvor mit ansvar er
Altså jeg har hjulpet min mor igennem årene ved at beskytte hende. Det kunne for eksempel være, hvis jeg vidste, vi stod foran en familiefest, hvor hun ville have det svært med det, der skulle foregå. Så sørgede jeg for at tage hende hjem, hvor hun kunne være nogle dage op til for ligesom at være i et beskyttet miljø, så hun ikke kom ud i at begynde at drikke og få angst og alt det. Så på den måde, har jeg jo passet på hende.
Jeg kan mere mærke i dag, hvor mit ansvar er, og hvad der er hendes ansvar. Jeg kan også mere lade hende selv løse det. Jeg løber hende ikke længere i møde og tror, jeg skal gribe en bold, som jeg ikke er blevet bedt om at gribe, eller som ikke er min. Jeg kan mere tænke, at hvis hun skulle gå hen og falde i, så er det ikke mig, der skal hjælpe hende. Så stoler jeg virkelig på, at hun har de redskaber, som gør, at hun kan finde ud af at ringe til hendes AA venner eller at ringe til Tjele, helt uden om mig. Jeg føler mig vitterlig ikke ansvarlig for hendes drikkeri overhovedet, og det er virkelig fint.
Stå ikke alene med det
Jeg vil gerne råde folk til at finde noget hjælp at støtte sig til og ikke stå alene med det.
Så vil jeg også ønske, at folk turde sige noget mere om, hvad de ser. Der har aldrig været nogen, hverken i familien eller andre, der har sagt: Hvad foregår der? Hvorfor er din mor fuld? Der har aldrig været nogen, der har sagt, at det var da for galt, eller konfronteret min mor. Det har jeg virkelig savnet, både som barn, men egentlig også som voksen.
Har du brug for rådgivning?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om alkoholbehandling eller familiebehandling.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Annette Linnæs
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
