Alkohol og vintertræthed
Vintertræthed og alkohol er en dårlig kombination
Et stort antal danskere har et højt forbrug af alkohol, og mange føler sig nedtrykte og triste i de mørke måneder.
Kombinationen af vintertræthed og et højt forbrug af alkohol kan føre til flere mennesker med alvorlig vinterdepression, psykisk mistrivsel og flere der mister kontrollen over deres alkoholforbrug.
Bliver fristet til at drikke mere alkohol i vintermørket
Undersøgelser viser at op mod 10 % af befolkningen har vinterdepression i større eller mindre grad, og
Sundhedsstyrelsen oplyser, at 140.000 personer er afhængige af alkohol og 585.000 har et skadeligt højt alkoholforbrug.
Mange, der er trætte af vintermørke og kulde, bliver fristede til at drikke alkohol, for at komme i bedre humør.
Se film fra Tjele Orelund behandlingscenter på Sjælland:
Alkohol bør ikke bruges som medicin
Det er uhensigtsmæssigt at bruge alkohol som en slags medicin mod vintertristhed
Selv om alkohol i starten kan virke dulmende på nedtrykthed, ophører denne virkning på sigt og kan trigge eller forværre de depressive tanker.
Test om du har et alkoholmisbrug
Prøv vores alkoholtest og se, om du har brug for hjælp til et alkoholmisbrug. Alkoholtesten er udviklet af WHO (World Health Organization) og bruges af læger og behandlingscentre i hele verden.
Viden om vintertræthed
Forskere har fundet tegn på, at manglen på dagslys er en af hovedårsagerne til at mange føler sig triste om vinteren.
Når dagslys går gennem øjnene og rammer nethinden, stimulerer det produktionen af serotonin og serotonin er et signalstof i hjernen, der påvirker humøret.
Produktionen bliver betydelig mindre om vinteren, når det er mørkt store dele af døgnet.
Samspil mellem vintertræthed og alkohol
Når et menneske med vintertræthed indtager alkohol, stiger serotoninniveauet kortvarigt, og man oplever en bedring i humøret.
Hvis man igennem længere tid har indtaget alkohol, vil serotoninniveauet falde brat, når der ikke længere er alkohol til stede i kroppen, og man kan derfor se en opblussen i de depressive symptomer.
Symptomer på mistrivsel i de mørke måneder:
De almindeligste symptomer psykisk mistrivsel om vinteren er:
- Mangel på energi
- Større behov for at sove
- Man er nedtrykt
- Man tager på
- Man undgår samvær med andre mennesker
- Mindre lyst til sex
Symptomerne kan variere i styrke, og man behøver ikke at have dem alle.
De fleste har et øget behov for søvn og sover meget uden at være udhvilet om morgenen.
Over tid forstyrrer det døgnrytmen og udvikler sig i stedet til søvnløshed og et kronisk underskud på søvn.
Vintertræthed der ikke behandles, kan udvikle sig til at man bliver vedvarende træt og nedtrykt.
Sundhed.dk: Forebyggelse af at vintertræthed bliver til en vinterdepression
Sundhed.dk oplyser, at dagslys hjælper på søvn og humør, og behandling med lys er derfor første valg ved vinterdepression.
Behandlingen foregår på den måde, at man i 1- 2 uger sidder 30 min. foran en særlig lysterapilampe med en lysintensitet på 10.000 lux.
Derudover kan man selv gøre nogle enkle ting for at forebygge vinterdepression:
- Ophold dig udendørs så meget som muligt i de lyse timer
- Lys omgivelserne op. Træk gardinerne fra og tænd lyset i hjemmet og på arbejde
- Forbered dig til den mørke tid ved at få masser af lys om sommeren og efteråret
- Bevæg dig: Fysisk aktivitet og motion har en positiv effekt på depression
- Begræns brugen af alkohol og andre rusmidler.
Prognosen er god for de fleste, da lysbehandling er en effektiv behandling med få eller ingen bivirkninger.
Vær opmærksom på, at alkoholforbruget ikke kommer ud af kontrol
Indtagelse af alkohol fører til en øget serotonin- og dopaminaktivitet, hvilket giver en umiddelbar følelse af velbehag og lindring, hvis man har vinterdepression.
Når man igennem længere tid har indtaget alkohol, vil serotoninniveauet være kunstigt højt – og hvis man herefter stopper med at drikke, falder serotoninaktiviteten brat, og man oplever fysisk og psykisk ubehag.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at ens alkoholforbrug ikke kommer ud af kontrol.
Tegn på alkoholmisbrug
Her er en række typiske tegn på et skadeligt højt alkoholforbrug. Det er ikke en officiel diagnose, men typiske symptomer:
- Kontroltab. Har svært ved at stoppe efter de første genstande
- Drikker alkohol i det skjulte
- Toleranceøgning (kan drikke større mængder alkohol end de fleste andre)
- Ændrer personlighed under indflydelse af alkohol
- Skænderier om alkohol i familien
- Brudte løfter om at nedsætte sit alkoholforbrug
- Bliver irriteret eller aggressiv når talen falder på alkohol
Længere tids overforbrug af alkohol har psykiske og fysiske konsekvenser, og et stort alkoholforbrug kan føre til en lang række alvorlige sygdomme, blandt andre kræft.
Har du spørgsmål?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om misbrug, eller om behandling af misbrug.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Christina Bredahl Frederiksen
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.